Sneet Inde – Af Ken Follett

Jeg er lige til krimier lige nu. Af en eller anden grund, er det påkrævet, at jeg sidder på min tur ind med toget og bider negle hver morgen. Og det fik jeg da også lov til med “Sneet Inde” af Ken Follett.

Vi møder primært Toni – som er kvinde – og som arbejder som sikkerhedschef på et privat biologisk laboratorium. Laboratoriumet beskæftiger sig med meget farlige vira – og har derfor en afdeling, der er helt lukket inde, for at være sikker på at vira ikke skal komme ud til alle andre. Sikkerhedsforanstatningerne er mange og voldsomme. Og Toni har iværksat dem alle. Desuden går Toni rundt og er lun på sin chef.

Kit er den forsmåede søn af ejeren af laboratoriet. Allerede fra side 1 tegnes han som en egoistisk og afstumpet lillebror, der mener, det er alle andre mennesker fejl, at hans liv er endt i ruiner. Toni er den direkte årsag til, at Kit ikke længere arbejder på sin fars laboritorium. Kit arbejdede under Toni med at opsætte sikkerheden datamæsigt. Og i den proces lagde han en lille programkode ind, der fjernede 1 procent af al overskud og førte det over på hans egen konto. Dette opdagede Toni – og Kit blev fyret – af sin egen far. Kit er efterfølgende kommet i spillegæld. Første gang betaler far ham ud – men anden gang er han på herrens mark. Derfor går han med til at lave et indbrud i laboratoriet,- et indbrud som han har alle forudsætninger for at kunne begå, fordi han er bekendt med alle data omkring sikkerheden.

Og eventyret kan begynde. Historien er hæsblæsende og spændende. Og føles meget autentisk, i og med, at alle sikkerhedsprocedure m.v. bliver beskrevet på en måde, så man som læser forstår den – ligesom man efterfølgende forstår, hvordan Kit kommer uden om dem.

Kits familie har ialt 10 medlemmer, der alle bliver introduceret i historien – og får hver deres lille rolle. Det, Ken har gjort absolut bedst, i denne bog, er måden han får skildret alle disse mennesker. Der er 10 familiemedlemmer, en journalist, nogle vagter, 3 skurke og så en politimand, der samtidigt er Tonis ekskæreste. Trods utrolig mange mennesker at holde styr på, følte jeg, at jeg kunne genkende hver enkelt af dem, hvis de gik forbi på gaden.

Men historien er ret forudsigelig – selvom jeg godt kan lide, at slutningen lige går skridtet videre, end det forudsigelige. Alt i alt: Jeg føler bestemt ikke, jeg har spildt min tid – men jeg er heller ikke blevet klogere på verden. En læseoplevelse, der hverken var god eller dårlig.. Sådan godt middel med pil op ad.