Jeg er dybt forelsket. Jeg er faldet lige på halen og jeg tvivler på, jeg kommer op igen. Kun eet er jeg sikker på – det bliver en håbløs forelskelse – for lige om lidt er det slut. Der er ingen vej uden om.
Jeg er dødeligt forelsket i Lisbeth Salander.
Hun fascinerer mig og inspirerer mig. Lisbeth Salander spiller en vigtig rolle i bogen “Mænd, der hader kvinder”. Og gennem hele bogen sugede jeg alle de steder til mig, hvor hun deltog. “Pigen, der legede med ilden” handler i langt højere grad om hende.. og jeg er solgt… til stanglakrids.
Jeg har læst et sted, at Stieg Larsson har tegnet Lisbeth Salander ud fra hvordan han troede Pippi ville være, når hun voksede op. Og hans version af “Pippi” er mindst lige så inspirernde som Pippi har været for børn i alle aldre.
Lisbeth er så sammensat en figur. På så mange punkter, kan jeg føle mig tæt tæt forbundet til hende. Jeg forstår hendes tanker og hendes måde at tackle mange ting på. Jeg kan på nogen punkter spejle mig i hende. Se noget, jeg gerne ville være. På den anden side er der tale om et menneske, der er afstumpet rent socialt, så det er skræmmende. Hun lukker sig så meget ude fra resten af verden, at man har svært ved at forstå hendes vakuumpakket virkelighed. Man får lyst til at skubbe hende i ryggen. Trøste hende og fortælle hende, at verden ikke er så modbydelig, som hun ser den. Men samtidigt forstår man hende helt fint. Hvem ville ikke have det sådan, hvis de havde haft det så modbydeligt?
Jeg har kun læst de første 100 sider. Og jeg passer på min læsning, som var det den fineste belgiske chokolade. Jeg vender hver lille bid i munden og lader den langsomt smelte på tungen. Men fuldkommen som med chokoladen, kan jeg alligevel ikke lade den være. Jeg må lige have lidt mere..
Jeg har 500 sider tilbage. Derefter er det slut. Stieg Larsson er død – så jeg kommer ikke til at stifte bekendtskab med Lisbeth i andre sammenhænge. Men så længe det varer, vil jeg bevare min forelskelse i hende.
Det lugter meget langt væk af, at være den bedste bog, jeg nogensinde har læst.
TAK MIA 🙂 Du har lige givet mig en usandsynlig dejlig dag 🙂
Jeg læste en artikel vedrørende hans død – og mener faktisk, at der stod, at han aldrig nåede at skrive nummer tre. Men det GJORDE han jo så 🙂
Ella: Det er i virkeligheden underligt med Lisbeth – for ud over at man ikke kan ret meget andet end at elske hende – så er hun da næsten så usympatisk, som man kan blive.. man forstår bare godt, hvorfor hun er det.. Hun er utrolig velskrevet – og hun har netop sådan et glimt af mand over sig..
Det var sørme så lidt Pernille 🙂 Skulle det være en anden gang så siger du bare til 😉
Der skulle komme en enkelt bog mere i serien så vidt jeg ved, så måske du har en enkelt bog tilgode endnu med Lisbeth Salander.
Jeg har endnu ikke selv læst de to første bøger, men jeg har dem liggende til senere læsning 🙂
Forfatteren døde inden han kune nå at skrive den, så vidt jeg ved. Desværre.
Vi deler de samme bogglæder Pernille – jeg er 2/3 henne i Mænd der hader kvinder og jeg har læst nummer to, Pigen der legede med ilden. Jeg deler også din fascination af Lisbeth 🙂
Jeg har lige luret rundt på lidt forskellige steder og i juni 2007 udkommer nr. 3 i serien på svensk. Der hedder Luftslottet som sprängdes. Den skulle udkomme i Danmark sidst på året, i oktober.
Tag evt. et kig her http://www.panorstedt.se/templates/norstedts/NorBook.aspx?id=45209
og her
http://www.panorstedt.se/templates/common/Author.aspx?id=18290&q_context=Norstedts
Også i vores familie er vi meget forelsket i Lisbeth og hendes måde at klare tilværelsen på. glæder os også til bog nr.3