“Og så legede vi stratego.. og jeg var …” munden stod ikke stille på min datter i timerne efter vi havde hentet hende.
Nogle forældre fra klassen havde taget initiativet til at lave en weekend for klassen. De havde sørget for spejderhytte, mad og underholdning. Jeg – som forældre – skulle bare leverer et stk. barn samt en absolut rimelig betaling for weekendens udskejelser.
Jeg tror det er her, jeg gerne vil sige “Autoværn”. Det er jo det, de siger i reklamen, at man skal sige til de frivillige, der får tingene til at gå op.
Uanset om weekenden havde været en personlig succes for min datter eller ej, så var der forældrekrafter bag, der har brugt mange mange timer på at sørge for, at klassens børn sammen kunne få sig en på opleveren.
At det så har været en ultra stor succes, gør bare alting endnu bedre.
Meningen var at styrke kammeratskabet i klassen, og efter min datters lange, lange historier om alle de fantastiske lege, de havde leget og alt det gode mad, de havde spist, var der slet ikke tvivl om, at der var dukket “nye” navne op i remsen af veninder. Hun opdagede det vist ikke, men jeg sad og smilede, som hun fortalte om de kammerater, hun normalt ikke fortæller så meget om. Ingen tvivl om ,at der er skabt bånd, der bliver brugt på mandag – og måske resten af skoletiden.
“Og så holdt vi fest – mor. Og det fede var: De voksne blandede sig selv ikke.. De sad bare ved siden af og snakkede og så på os indimellem”. Selv ansvaret formåede de frivillige forældre også at give børnene en følelse af, at de havde.
Jeg tager ydmygt hatten i hånden, bukker hovedet, og udtaler et højt og tydeligt “TAK” til de forældre, der dannede rammen for de mange oplevelser, min datter og hendes klassekammerater fik på denne weekend.