I bestræbelserne på, at komme til at opleve noget mere sammen som familie, gik turen denne søndag til Film X. Stor var vores overraskelse tilbage i januar, da der ikke var ledige billetter før her i marts. Men da vi så ankom, forstod vi bedre.

Keeeedeligt

Billetterne skulle afhentes 30 min før start – så vi sad troligt og ventede. Særligt Jonathan mente vist, at ventetiden var overordentlig lang. Ventetiden blev heller ikke kortere af, at vi reelt sad 2 meter fra Cafe Sult – og at de serverede den lækreste duftende brunch, men med et “desværre alt udsolgt” da vi bad om et bord.

Turen startede med en tur i en lille biograf, hvor de viste en film, der fortalte, hvordan man kunne producerer sine egne små film i Film X. Studie 1, 2 og 3 blev forklaret. Og vores datter fik hurtigt bestemt sig for, at det var studie 3, hun helst ville prøve. Her var der mulighed for at lave en film indeni en bil, hvor det ser ud som om bilen reelt kører på vejen. Da temaet “biljagt” så blev valgt, var vi klar til at filmen.

Vores datter havde allerede skrevet sit eget manus i hovedet-  og eneste lille problem her, var at Jonathan mente, at han skulle være chauffør. Det mente instruktøren nu var hendes rolle, så Jonathan måtte pænt sætte sig på det andet forsæde.

Filmen kom i kassen allerede i første forsøg – og mens far og datter gik til klippebordet, fortsatte Jonathan og jeg med at kører bil. Det generede ikke ham ,at kameraene var slukkede, og at filmen bagved ikke længere kørte. For han var der ikke for at lave film – men for at køre bil.

Da filmen var færdigklippet – og der var lagt lydeffekter på, skulle DVDen brændes. Og mens vi ventede på det, opdagede Jonathan “Studie 1” hvor der var udklædningstøj til både det ene og det andet. Studiet bestod af to “altaner” forbundet med en træbro. Alt andet var grønt. Herefter var det så meningen, at man skulle klippe en passende baggrund ind. Dette mente Joanthan nu ikke var nødvendigt. Han fandt en kjole og en paryk – og mente at han ville være heks for et øjeblik. Jeg nåede nu kun lige at tage ovenstående billed, før han fandt ud af, at det var sjovere at være ridder – og slogs med sværd på broen. Så selvom vi slet ikke filmede i studiet, fik Jonathan mere end rigeligt ud af det.

Vi gik derfra – bevæbnet med en bunke oplevelser, en DVD og med cafeens navn: SULT.

Undervejs fik jeg tænkt lidt over, hvad man engentligt kunne bruge Film X til iøvrigt. Det var alle tiders mulighed for en polterabend. Ligeledes ville en børnefødselsdag her, slå McDonald og Bowling med flere længder. Eller hvad med at indspille en film med et tema: “Tillykke Poul – med de 40 år” ville da være en fed afslutning på en hæsblæsende biljagt. Det ville ihvertfald være alternativt!

Jeg kan kun anbefale stedet. Prisen var også til at have med at gøre: 30 kr pr. person. Eneste deltalje: Husk at bestille i GOOOOO tid.

/ Hjemme hos os

5 Replies

  1. Det er et super sted – min datter var derinde for et årstid siden, netop til en fødselsdag og de havde moret sig, men morede sig allermest over at se sig selv og hinanden se “dumme” ud på film.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *