Hvordan gør man hende klar? Hvordan sørger man for, at al basisviden omkring samfundet og al almen viden ligger som en uudtømmelig kilde i hendes hoved, når hun lige om lidt, ikke længere bor hos os – men skal til at udfordre livet head-on selv? (Nå ja.. lige om lidt.. 7-15 år ud i fremtiden)

Hvordan sørger jeg for, at hun automatisk tænker “Et dukkehjem – Ibsen”, når talen går på hvor Nora gik hen, eller at Absolon da vist er ham der i guld over rådhuset, også var ham der byggede København? Hvordan sørger jeg for, at hendes ordforråd indeholder en passende mængde fremmedord – og en grundlæggende forståelse for disse. Hvordan sørger jeg for, at det, der for mig, er svært at forstå, kommer nemmere til hende?

Jeg ville sådan ønske, jeg vidste det. Jeg bruger tonsvis af energi på at tænke over, hvordan jeg kan præge, støtte og og presse viden ind i min datter.

Jeg mangler min far. Da jeg var lille, var han ham, der vidste alt. Det var ham, der altid kunne forklare alting. Selv idag benytter jeg mig af hans viden. Men jeg føler ikke, at hverken Jan eller jeg indeholder så uudtømmeligt et kar af viden. Og skal jeg først til at slå tingene op, så er de væk igen, før jeg har noget at tage samtalen med hende.

Men jeg er kommet frem til, at det måske slet ikke er viden, jeg skal give hende, men modet til at bruge den viden, hun måtte have. Modet til at sige sin mening – og ikke mindst,- modet til at ændre selv samme mening, hvis hun bliver klogere. Og den del.. det kan jeg klare.. for det er alene et spørgsmål om at sørge for, at diskussionerne får lov at flyde over middagsbordet, at hun bliver spurgt om sin mening – og at hun hører vores andre meninger.

Ansvaret for morgendagens voksne, tynger. Intentionerne er store og hende, der er morgendagens voksne, er et fantastisk menneske. Resten – alt det, der er mit ansvar – bliver jeg nødt til at pakke ned i små bitte bider, og så håbe på, at det hele alligevel kommer med. Alt andet er for uoverskueligt. Tilbage er der kun at krydse fingre.

One Comment

  1. Du har så evig ret!
    Jeg er for tiden i praktik på et børnehjem, hvor vi har 8 børn boende og det dermed er vores pligt at give dem den almen viden de har brug for videre i livet. Dette på trods af alle deres mangler i livet, tidlige følelsesmæssige omsorgssvigt osv. De er alle så specielle på hver deres måde, og kræver noget særligt hver især.
    Det er en svær opgave, at nå også at gøre dem til personer, med en grundlæggende viden om tingene.
    Det bliver svært…
    /Smilja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *