“Kom Jonathan – så går vi ud og leger i sneen.” Efter den obligatoriske halve time, hvor vanter, huer og flyverdragter flyver rundt i rummet – og støvler bliver placeret på forkerte fødder, var vi alle klar. Og afsted kom vi.
Det haglede – og haglene var af den mere ondskabsfulde slags, så vi valgte at nøjes med at bevæge os 20 meter over til den lokale legeplads. Så kunne vi hurtigt komme op igen, når kulden nev.
Al den sne.. altså et paradis for en 3 årig dreng. Først var der gang i en snemand – men jeg nåede kun at sætte den første kugle på plads, før Jonathan grinende sparkede den omkuld.
Sneengle var noget, vi begge kunne lave – så nu findes der adskillige sneengle i størrelse xxs og størrelse xxl på vores legeplads.
Og så var det jeg gik i byggemode. “Jeg gider godt gynge” forklarede Jonathan. Jeg kiggede på mit byggeri og tænkte “Nå ja da.. jeg kan vel lige skubbe knægten lidt. Og mens knægten hulkede af grin over at svinge frem og tilbage hen over sneen kiggede jeg på mit bygningsværk og udtænkte strategier for, hvordan det skulle være, når det var færdigt.
Tilbage til byggeriet, begyndte murerne at få form. Man kunne nu gemme sig bag murerne.. Hvis man vel og mærket var på Jonathans størrelse. (Det havde nok krævet noget mere end de handskebeklædte hænder at skabe en mur, jeg kunne gemme mig bag)
“Se hvad jeg kan” jublede Jonathan – og kastede sig med stor iver og grin hen over min nybyggede væg. “Nej Jonathan.. så går det i stykker”. Det mente han tilsyneladende ikke gjorde noget – for det var da sjovt sådan at kure hen over muren. “Kan du ikke sælge mig noget mad” spurgte jeg – hvorefter knægten knoklede ned til den nærmeste sandkasse og fandt nogle plastikforme, han efterfølgende kunne fylde med sne.
“Værsgo mor – en edderkop”. Jeg smilede og “spiste” min sneedderkop. NU havde vi fundet en gylden mellemvej. Jeg kunne købe mad af ham i hans nye “butik” samtidigt med, at jeg byggede videre på selve huset. Genialt for alle parter – når nu man som 3 årig ikke har tid til, at eens mor har tænkt sig at bruge 3 timer på at bygge et hus.
Væggene var kommet godt op til sidst – de var begyndt at bøje indad, da jeg tilsidst måtte bukke under for frost, kulde og våde handsker. Jonathan og jeg gik op og fik varm cacao af far.
Og jeg måtte indrømme overfor mig selv, at selvom meningen med turen var, at Jonathan skulle lege og hygge sig, så endte det meget hurtigt med, at jeg skulle hygge mig med mit projekt – og Jonathan ligesom bare var med på sidekanten. Men jeg byggede jo trods alt for hans skyld 🙂
Selv gamle mødre kan blive som børn på ny, når sneen først falder.
dejlig historie 😉
bygge op rive ned, åh hvor jeg husker den tid. Mine børn er født med 16 måneders mellemrum, så da datteren var kommet i bygge op alderen, var sønnen kun nået til rive ned alderen, det kunne give ballade ind imellem. Godt du kunne lægge en strategi, så du fik lov til at bygge 😉
Åh det minder mig om vores søndage på gulvet med LEGO. Jeg må ind imellem spørge mig selv om, HVEM der leger. Men når jeg nu lige er ved at bygge noget ekstraordinært i de rigtige farver og sådan, så er det ikke så fedt at der kommer “forkerte” klodser og farver på eller nogle pilles af og så ender han ind imellem med at lege med biler med far mens jeg indædt sidder på gulvet og bygger og bygger…. *S*