“Man skal bare tænke positivt og se fremad”
Der er visse tilfælde hvor ovenstående er vrøvl med vrøvl på. Lige nu er een af de tidspunkter.
Jeg er så forkølet. Mit ansigt står i et. Tårer blandet sig med næseløberi – og ekstra spytudvikling. Næsen lukker sig – og vejrtrækning bliver i sig selv en udfordring. Hovedet er tungt – og varmt ikke mindst.
Lige nu drømmer jeg mest om, at kunne lukke mit øje, uden der vælter ud med tårer. Og selvom det er en ydmyg drøm, så virker den nærmest umulig, trods hjælpemidler. De positive tanker må ligge i, at jeg ved en forkølelse stopper igen – og at jeg er heldig, jeg normalt er sund og rask. Men at påstå, at dette på nogen måde kan italesættes som noget godt, rart eller noget med andre former for positive vinkler, vil være at tale alvorligt ned til mig.
“Dagens tre bedste” bliver sådan noget som “Hovedpinen holdte op, da jeg tog piller” og “Jeg kunne trække vejret gennem venstre næsebor i 20 minutter”.