“Pas på – min kone er bevæbnet med en havesaks” grinede min mand. Men der er noget om det. Det er nærmest terapeutisk sådan at klippe æbletræ ned. Dagen startede ellers småtrist – med snot og nys til den store guldmedalje. Og vi talte om, om vi skulle gå vores lange søndagstur. Vi aflyste. Nys og snot kom i vejen. Men manden ville et træ til livs i vores indkørsel – og så kunne jeg da lige så godt få klippet vores æbletræ ned.
Der er noget magisk ved at stå i toppen af stige – og klippe gren efter gren ned. Der er noget magisk ved den kølige vind, der aer min kind – og luften, der rammer bunden af mine lunger. Dagen er gået, før jeg opdager det. Men følelsen af, at gøre noget godt for sig selv, fylder godt op.
Jeg er ved at være klar til en ny uge.