Tænk, jeg opdagede det slet ikke. Først da telefonen sms’ede, opdagede jeg, at jeg stadig havde kontakt til gulvet – stadig sad der på arbejdede.. og at jeg da forresten også skulle videre. Ikke at jeg ville. Ikke at have havde lyst.
Næsen havde været dybt begravet i fire timer. Timer, der bare var forsvundet med formler, tanker om opstillinger, overskrifter, muligheder, sammenføjninger og data. Uendelige mængder af data – der kan stilles pænt op og valideres, ændres, forståes, samles og analyseres. Bare mig og mit excel-ark – og alle mine dataer.
Det er et fantastisk sted at være. Tiden flyver afsted – og følelsen af et arbejde godt gjort, kan mærkes helt ned i lilletåen. Det bliver så godt, dette her.
Jeg smilede bredt, da jeg tog min jakke på og tog hjem. For trods fire timer i flow – så mangler jeg endnu 8.
Jeg kan slet ikke vente med at komme på arbejde imorgen.
