Jeg tror ikke jeg forstå, hvordan folk kan være modstandere af positiv psykologi. For mig er det ikke et valg. For mig er det ikke noget, jeg kan vælge fra. Hvis jeg sidder på bunden, ulykkelig og forladt, ved jeg jo godt, hvor vejen går. Den går op.
Længe før nogen fortalte mig, at det er vejen, vidste jeg, at jeg måtte opsøge det smukke, det søde, det dejlige – hvis jeg var rigtig ked af det – og gerne ville ud af det. At det så bliver gjort til en gren indenfor psykologi, er jo bare selvskrevet. At man går imod lyset, har været en sandhed altid. Den positive psykologi, har bare påvist, at der er endnu flere grundet til at gøre det. Fysiologiske årsager til, at det er hensigtigsmæssigt at jagte det gode.
jeg er langsom ved at finde ud af, hvordan jeg opsøger alt det rare. For een ting er tankerne – en ting er de tre gode ting om dagen. Men jeg begynder også at have lyst til at opsøge det smukke. Se på det smukke, mærke det og dufte det. Den fantastisk solnedgang, marken, der er snebeklædt og urørt eller duften af friskbrygget kaffe.
jeg luner mig dagligt i følelsen af, at være omgivet af netop det: Skønhed.
