Lyset blev slukket hos os i søndags. Gardinerne blev trukket for – og alt blev stille. Officielt var der kun min datters liv tilbage. Vi andre havde langt os i en fælles stille halvdød tilstand forskellige steder i lejligheden.
Jeg havde det som en curlingsten, der med et blev flået ud af spil. “Gonat – så lukker vi”.
Jonathans “rennæssance” var en sagablot. Og min mands gode helbred lod også vente på sig. Så da jeg også lagde mig, var det lige før vi måtte slogs om sengepladserne.
“Hvem passede jer så?” Se – det smarte ved denne influenza er så, at man ikke bare bliver slået lettere ud.. Næ nej.. Du bliver slået HELT ud. Dermed lå der tre mennesker i hver sin seng (når Jonathan og jeg ikke delte) og svedte tran – og glemte alt om den omkringliggende verden. Gudskelov blev vi da ikke ramt samme dag. Jonathan lagde sig torsdag, far fredag og jeg holdte helt til søndag.
Far kunne så gå rundt og gnække efterhånden som han kom sig – og han kunne se at min genindtrædelse i de menneskelige rækker haltede nøjagtigt som hans gjorde to dage før.
Jonathan kom sig. Han var i børnehave mandag – men han nåede kun lige at blive hentet kl. 14, før han faldt omkuld i sengen. Dermed var vi hurtigt enige om, at den knægt var IKKE rask. Han blev derfor hjemme tirsdag.. havde det fint – og kom i børnehave halvdag onsdag og torsdag.
Jeg opdagede ikke så meget – jeg var bare bevidstløs. At feberen har raset voldsomt kan jeg se alle steder, for for det første havde jeg rent faktisk feber mange dage i træk – det er år og dag siden, jeg har prøvet det sidst – og for det andet har jeg tabt ikke mindre end 4 kilo på bare 5 dage. (Men mon ikke de hopper på igen, så snart jeg har spist andet end yougurt, som jeg ellers stadig sværger til)
Jeg er først på arbejde idag – fredag – og første gang jeg hentede Jonathan, var igår. Jeg talte med institutionen om influenzaen, og kunne øjeblikket høre, at vi endda har været mildt ramt. Der var børn og voksne, der lå i 14 dage af gangen! Nogen havde ligefrem fået komplikationer og efterfølgende andre diagnoser. Så jeg er bare glad for min lille uge.