Det er officiel dovnedag idag. Vi laver ikke dagens gode gerning.
Det er så også løgn – for jeg er igang med at indekserer Jonathans dagbog for hans andet leveår. 2004 – 2005. Lige nu er jeg kommet til juni.
Og det er med et eftertænktsomt smil, jeg læser mine tekster, for hver ord, jeg har skrevet, er jo tanker, jeg forlængst havde lagt bag mig. Nu kommer de op igen – og jeg kan huske alle fornemmelserne og alle følelserne.
Sådan en dag burde alle have indimellem. Tid til at se sig tilbage.