Legende nytår

Vi havde et dejligt nytår.

Jonathans ven kom. Og det var ganske genialt. Jonathan besluttede sig for at skrige sig i søvn 1½ time før de kom. Ikke på vilkår om han skulle have tøj på. Hvad havde vi TÆNKT os! Så reelt sov han, da gæsterne kom. Hans lille ven ville ellers så gerne i gang med at snakke med ham.

Han kom op ca. 30 minutter efter gæsterne var kommet. Jeg havde egentligt regnet med, at han ville være en ung version af “syv sure mænd”. Han er normalt meget længe om at vågne – og derfor er han godt gnaven de første minutter – eller 60. Så det var med en lille smule bævren, at vi satte ham hen til vennen..

Men vennens tilråb og ønske om at lege, fik alligevel min knægt på benene. Og derefter gik den vilde leg. Jonathan legede og legede sammen med sin ven – faktisk til klokken var 3 om natten.

Hver gang vi så til dem, var der gang i noget nyt. “Vi leger politimænd” forklarede de os, da de havde sat stolene omvendt. Jeg gættede på “tog” men tog altså fejl. 2 minutter senere var jeg inde og sige hej igen – og nu stod de inde i min datters skab bevæbnet med en stærk lommelygte. “Fanger I tyve” spurgte jeg naivt. Men jeg er mor – og det betyder, at man er lidt langsom. “Neeeeejjjj” svarede de i kor – stor grinene. “Vi leger SPØGELSER!” To minutter senere lå de begge i sengen og rævesov – og 2 minutter efter igen det sad de på gulvet med hver deres bil. Jeg opgav at finde ud af, hvad der skete i deres legeunivers.

Da klokken var 24 havde jeg dårligt tid til at skåle. Jeg var ved at bygge briobane og flexitrack bane. Ungerne ville under ingen omstændigheder afbryde deres leg. Det havde de ikke tid til – så det var et hurtigt nytårsknus og det var så det.

Indimellem kølede de ned. Jeg mente, at hvis de nu fik et tæppe omkring sig -og en tegnefilm mon de så ikke ville dratte i søvn? Det var måske også mere en tidsmæssig konklusion. Klokken var da omkring 1 om natten. Men næ nej. Sådan en tegnefilm er bare endnu mere inspiration til små hjerner, der i forvejen var løbet løbsk i et legeinferno.

Med så mange lege indefor så kort tid, må man påstå, at de kom igennem samtlige lege i hele verden.. og lidt til.

Det gode var jo så, at de havde alt alt for travlt med alverdens lege til at ænse mor og far * 2. Så de 4 voksne kunne tale sammen. For forældre til små børn, er det nytænkning, så det batter. I særdeleshed, når sætninger fuldføres – og hele meninger opstår. Vores dejlige venner kom i helt nyt lys. Tænk – de er endnu sødere, end vi allerede vidste – og deres meninger og historier endnu bedre! 🙂

Og selv min store pige følte sig ikke forbigået – for far kunne gå med hende -med god samvittighed (Jonathan end ikke overvejede at ville med – tror faktisk ikke han opdagede at de gik!) Og dermed kunne hun komme ned til de store drenge i gården, som hun kender godt – og som meget gerne ville ønske hende – og hendes far et godt nytår.

Jeg var faktisk lettere overrasket over, at de to legede så godt sammen. “Det har vi jo tvunget dem til” forklarede vennens mor. “De har jo været tvangsindlagt til at lege sammen, fra de var helt små”. Det er der en sandhed i .. men der ligger også noget i forståelsen af andre mennesker generelt. Og så det kæmpe faktum ,at de efterhånden er på “samme side”. Jonathan kan endelig tale med og være med til at udvikle lege verbalt. De er – efter at have været nat og dag i 3½ år – ved at være “lige langt” i deres udvikling. (Selvom den ene stadig løber hurtigere end den anden – mens den anden nærmest er begyndt at studerer fremmedsprog, fordi det danske ikke længere er udfordrende nok)

Hvis nytåret skulle bebyde nogen form for, hvordan det kommende år bliver, så er der vist ingen tvivl om, at min søn og hans ven kommer legende igennem det.