Det er snyd og bedrag – for der er minus 3 grader udenfor. Ikke desto mindre, kan jeg ikke holde fingrene for mig selv længere. Jeg MÅ i haven. Der er gamle blade og affald nok, at samle op og smide ud. Og det giver en nærmest velværende ro, at fjerne mosset, at nusse om det, der skal nusses væk – og under det hele finde endnu flere forårsbebudere. Om lidt bliver det forår – så meget, at også blomsterbedene viser sine forårskundskaber frem. Indtil da vil jeg nyde det faktum, at tiden kommer. Der er ingen vej tilbage – trods 3 frostgrader – og røde kinder.
Foråret kommer..og jeg kan slet ikke vente med at komme ud i det.