Lektielæsning: Noget er der da sket

Klokken var 21:20, da min datter kom i tanke om det: “Mor forresten: Jeg har helt glemt at fortælle dig, at jeg har lektier for til imorgen. Mange faktisk.”

Men nu har vi sådan set lavet den aftale med lærerne, at vi blander os udenom lektierlæsning i en periode, så der var kun een ting at sige fra min side: “Det er sørme ærgeligt.. Du skal i seng nu”. “Men mor, kan du så ikke vække mig imorgen kl. 7 – så kan jeg lave dem der?” Og jo – det ville jeg da godt. “Nej – væk mig hellere kl. 6:30” sagde hun.

“Det bliver du nødt til at klare selv min pige. Der er jeg ikke oppe. Her er din mobil – få den til at vække dig”. Og så sagde jeg ellers godnat.

Hun var vågen, da jeg kl. 7:03 så ind til hende. Hun lå under dynen – og jeg tænkte. “Ja ja .. ” Men stor var min overraskelse, da hun slog dynen til side – og allerede var påklædt. “Hvad sker der, min pige”. “Jo.. jeg har været oppe i flere timer” forklarede hun. Hun havde sat mobilen til at vække hende kl. 6:30 – men eftersom uret går forkert grundet sommer/vintertid havde det vækket hende kl. 5:30. Hun havde søvnigt rejst sig – og var begyndt med lektierne. Først da hun havde knoklet en halv times tid fik hun set på uret – at klokken faktisk kun var 6. Men nu var hun jo oppe..

Så alle lektier var lavet – og min dejlige morgenfriske pige var fuld af overskud – og hjalp også sin bror til at få en dejlig morgen.

Nu glæder jeg mig til at se, hvordan hun har det i aften. Mon ikke hun er træt?

Men jeg må give lærerne kredit trods alt: Hun har ALDRIG før stået op før fanden fik sko på, for at lave lektier. Hun har aldrig før påtaget sig ansvaret for, at få lavet tingene. Nu håber jeg bare, det var en god stil, hun fik skrevet.