“Mig lege med Lulu” siger Jonathan – og henviser til det computerspil, min datter fik i fødselsdagsgave. Det er Nintendogs, hvor man skal bade hunde, gå tur med dem og passe dem.
“Nej” siger min datter. “Det må du ikke”.
“Jooooo” siger Jonathan lettere betuttet og stormer hen til mig i sofaen.
“Moar – Akkkeke siger NEJ” siger han og bryder ud i gråd. “Jamen, det er hendes spil, så hun bestemmer” forklarer jeg. “Skal vi ikke se at få tøj på, så vi kan komme ned til mormor?” spørger jeg.
“Nej – mig ikke med..”
“Jonathan – men må ikke være alene hjemme, når man kun er tre år gammel” forklare jeg ham smilende. “Mig er IKKE tre år – mig er TO – se selv” siger han og peger på et bogstav i producentens navn på TV’et
Øhh..
Det kan altså godt være svært at argumente med en dreng på tre.
Børn logik er helt enestående 😉