Min mand mener, jeg sylter fødder.
Der lugter nu også lidt af agurkesalat – men virkeligheden er, at jeg tager fodbad – i eddike og vand. Jeg har døjet med de ledeste hælrevner, der gjorde, at jeg dårligt kunne gå. Mine hæle var en stor ondskabsfuld klods af hård hud. Nivea-creme i rå mængder hjalp – men hælene var stadig en stor gang hård hud.
Så var det, jeg faldt over rådet på nettet med vand, mundskyl og eddike. Jeg havde ikke noget mundskyl – så det blev vand og eddike. Og det hjalp! Efter ca en time i eddiken, kunne jeg med en hård genstand, trække hård hud af foden i form af sådan noget opblødt hud. Ikke ret meget. Men i den grad nok til, at langt det meste af min hårde hud – og dermed samtlige hælrevner – var væk efter første behandling!
3 behandlinger og mine fødder lignede noget, jeg havde, da jeg var helt ung. Dette er 4. behandling, for som de sidste 2 uger er gået, så er det hårde hud begyndt at komme lidt igen. Ikke meget – men nok til, at jeg tænker, at eddiken nok tager det igen 🙂