Imorgen skal Jonathan starte i 5. klasse. Men ikke kun det. Jonathan skal starte i 5. klasse under den nye skolereform.

Lige imorgen bliver et “goddag og velkommen tilbage til skolen”. men fra i overmorgen går det løs.Og Jonathan glæder sig allerede til sin første time: Tysk..

I 5. klasse får de kun en lektion i faget om ugen. Det er kun meningen, de lige skal smage på tysk. Så kommer grammatikken og alt det andet i de flere timer, de får i 6. klasse. Jeg glæder mig allerede – for jeg så hvordan det gik med engelsk, da han startede det. Det første år var også rim, remser og sanglege – og Jonathan åd sproget råt, så han idag allerede taler et imponerende engelsk og forstår skrevet engelsk, så jeg er voldsomt imponeret.

“Og mor – vi skal have Rita! Jeg glæder mig altså” sagde han, og lagde sig til at sove.

 

Jeg ville ønske at alle andre danske børn også fik lov at glæde sig på samme måde. Desværre er glæde taget fra mange af dem af lærere, der har placeret skrækscenarier i hovedet på børnene. (Vi havde f.eks. to, der seriøst troede, de skulle være i skole til kl. 19) og af forældre, der ikke har tænkt på, at det er børnenes kommende hverdag, de brokker sig over – og dermed sætter de frygt i hovederne på børnene, når de omtaler al den skolerod negativ. Børn skal have lov at glæde sig – uanset at lærere er sure over nye arbejdsforhold (hvilket jeg glimrende forstår) og forældrene er bange for hvad reformen er for en størrelse. Vi er mennesker alle sammen – og vi skal nok få det nye til at virke.

Jonathan har god grund til at glæde sig. Ikke bare til tysk – men til at komme tilbage i skolen helt generelt.

/ Min søn, Mine meninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *