Det har været bøvlet længe. For min opfattelse i dagens Danmark er, at der kun er to slags mennesker, der bruger kontanter mere: dem, der arbejder sort – og børn. Først bruger jeg energi på at hæve 100 kr. Derefter får han dem i lommepenge og lægger dem i pengekassen på hans værelse. Når han så vil blive sine lommepenge, kommer han til mig, og giver mig de 100 kr – som jeg så skal kunne betale tilbage på, selvom jeg aldrig har kontanter. Og så skal jeg alligevel bruge mit visakort, for at købe det, han ønsker sig. (Oftes på nettet) Det er simpelhen for bøvlet.
Desuden giver det ingen mening, at lære mine børn en masse om kontanter, når nu kontanter nærmest er noget, der er forsvundet.
Så vi gik i banken med Dalton-brødrene. Min mand og jeg har ialt tre drenge – en på 13, en på 12 og Jonathan på 11. Først og fremmest, ville vi have oprettet konti til dem. For dermed ville vi kunne give dem lommepenge på deres konto – og også trække dem derfra igen. Det ville gøre problemet lidt mindre.
Hurtigt kunne vi se i flyers,at den største har rundet et magisk hjørne. Han kan få en junior-konto – og dermed har han mulighed for at have konto-kik. Han kan selv se, hvad der står på sin konto. Men vi blev lidt overrasket da den søde bankdame spurgte: “Jeg regner med, at I bare vil have, at de får et almindelig hævekort – de to mindste? For vi kan jo godt lave et betalingskort til dem!” Det tog os ikke mange blikke indbyrdes, at være enige om, at drengene da klart skulle have debit-betalingskort. “De kan jo aldrig trække over på dem” forklarede den søde bankdame.
Det var tre glade drenge, der forlod banken. Og manden og jeg var lidt forvirret. Kan man virkelig få et betalingskort, når man kun er 11? Det tog kun 5 minutter, så kunne jeg se Jonathans konto i min netbank. Dermed har jeg fuld kontrol med alle transaktioner. Og hjemme hos os går min mand og jeg meget op i at se på de udgifter, der er trukket.
“Det er dit kort – og du kan bruge det, for det er dine penge, der er på. Men inden du køber noget på nettet, skal du spørge! Mest fordi man ikke altid ved, hvad det er man siger ja til. ” Det blev aftalen. Og jeg har børn, der opfører sig på en måde, at jeg slet ikke er i tvivl om, at de nok skal spørge.
Kortene kom onsdag. Og det var tre lykkelige drenge, der modtog dem. Og jo – det er debit mastercards, der kan bruges på nettet og alverdens andre steder. Nu mangler vi pin-koderne – og så er drengene flyvende.
Og vi skal ikke længere have kontanter flyvende rundt derhjemme. Skønt!