Det er lang tid siden, jeg har følt mig SÅÅ snydt, som da far skulle køre fra os idag. “Mig ELSER far” sagde min søde kærlige knægt, så der ikke var et øje tørt.

Behøver jeg fortælle, at det er mig, der er brugt i TIMEVIS på, at lære ham ordet “elske”. At jeg har leget og moslet, kysset og pruttet, for at få ham til at sige det? At han tilsidst gik med til at sige “mig elser misser” og “mig elser brandbil”.. men aldrig nogen personer?

Hvori ligger rimeligheden så i, at far skal have sådan en kærlighedserklæring?

Sjældent har jeg følt jalouxi i den grad.

Men det varede nu kun nogle timer.

Da Jonathan havde siddet lidt og leget med Toget Thomas – kom han nemlig kælent hen til mig i stuen. “mig ELLLLLSSSER moar” sagde han – og gav mig et stor knus og et kys.

Jeg er smeltet.

/ Min søns skridt i livet

5 Replies

  1. Dejligt!!! – “sjovt” her er det også mig der har sagt det utallige gange – og rent faktisk er det også mig der har fået igen, og min eneste forklaring til faderdyret har været “jamen, du siger det jo aldrig til ham – hvorfor skulle han så sige det til dig?” – men det passer så ikke

  2. altså min søn på 10 år proklamerede den anden dag, at jeg var hans 4….(!?) bedste ven. Hvilket jeg under ingen omstændigheder kan accepterer eftersom jeg måtte igennem akut operativt indgreb for at få ham og alle de søvnløse nætter han har budt mig. Nr. 4. HRMPFFF.

  3. Åh man smelter bare, det er så dejligt!
    Her fik jeg det at vide først, far sad ved siden af og spurgte (ikke helt kvikt) om ikke Jonas også elskede far? NEJ!- kom svaret uden tøven :0( Far blev ked, men jeg kunne altså ikke lade være med at smile. Siden har han lært at sige det (altså faderen) og får det også at vide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *