“Og så til datterens fødselsdag … så skal vi…”

Sådan har vi talt længe. Gaven er i hus – og jeg glæder mig som et lille barn til at give hende den. Den har været pakket op og ned 100 gange -for alle der kommer forbi skal lige se den fine ting.

Men igår gik det pludselig op for os, at vi får 11 gæster til brunch på lørdag! Ikke at vi havde glemt det eller noget.. Men sådan nogle gæster kræver jo alverdens ting og sager:

* Hovedrengøring (Og her vil jeg sende en stille tak til Gud og vores vvs-mand, der HAR skiftet vores toilet – og dermed sparet mig for 8 timers arbejde med at rengøre det gamle)
* Indkøb – vi skal have brunch – og indkøbslisten er så lang, så lang
* Lave al den mad
* Dække bord og alle de andre ting.

Hvis vittige ide var det også at lave brunch? Jeg tror nok, jeg foreslog det med henblik på, at “det skulle være nemt”. Men altså.. hvordan er brunch nemt i forhold til “Værsgå – her er 30 boller, to kager og en lagkage”.

Nu skal vi lave scrambled eeg, pølser, bacon, bage boller, lave lagkage, lave frugtsalat og creme, koge æg og skære grøntsager, riste brød og hente brød fra bageren, lave fade med div. pålæg og tilbehør og brygge i litervis af kaffe.

Det er på lørdag! Kl. 10 skal vi være færdige! Det medføre, at langt det mest skal være klappet og klart fredag. Altså skal indkøbene foretages idag, hvis vi skal kunne nå det.

Og mig, der ellers havde regnet med at skulle lave regnskaber idag..
Jeg får helt stress. (Men jeg glæder mig nu også – for brunch ER mere lækkeret en bare lagkage)

/ Min datters udvikling

11 Replies

  1. Hvis Dorthe kommer vil jeg også med! Og hvis Dorthe kommer skal I huske at lave buffet!!! Det kan hun bedst li og det har de vist ikke i Jylland :o))) Du skal nok nå det – tag dine jens lyn støvler på og storm afsted!

  2. Der må da være noget af det I kan lave om fredagen? Jeg synes egentligt altid det er så rart med brunch især fordi scrambled eggs hurtigt kan rodes sammen og ind i ovnen….Pandekagerne kan erstattes af færdgkøbte, især man ikke er al for “sær”
    Uanset hvad tror jeg I får en dejlig dag

  3. Brunch er rigtigt lækkert. Vi har lavet det et par gange og nu er kvoten nået. Jeg orker det ikke længere. Næste gang bliver det frokost; det er til gengæld nemt og overkommeligt.
    Vi har været ca. 13-15 mennesker til brunch begge gange.
    Vi stegte baconen let og så satte vi det på en rist i ovnen på ca. 50 grader og det samme med pølserne. Så stod de der og varmede langsomt og det blev supergodt.
    Vi havde æg, pølser, bacon, frugt, agurk, tomat, peberfrugt, forskellige slags pølse, ost, brød og juice, naturligvis.
    Rigtig god fornøjelse 🙂

  4. Du ved godt man kan købe “færdig mel” – sådan en plastikflaske med pandekage miks – så smider man mælk i og ryster og hælder ud på panden OG de smager rigtig godt. Man skal bare lige huske at ryste flasken godt inden man kommer mælk i, så blander det bedre

  5. Ja rigtig god fornøjelse med det! Lyder lækkert! Meeeen jeg tror godt jeg kan stikke den:
    Vi skal holde navngivningsfest for datteren på lørdag – for 34 mennesker!! Uuuuhhaaa!

  6. Argghhh.. nej -DET har vi ikke. De skal også laves. Og der skal være MANGE af dem.
    De amerikanske pandekager er hovedårsagen til, at datteren gik med til ideen.

  7. Lige præcis pandekager laver jeg nu selv.. Det er een af de få ting, jeg er kendt for at KUNNE lave. Vi laver dem i aften – og så kommer de i ovnen imorgen. Ungerne og manden har allerede bestilt, at vi skal have pandekager til aftensmad 🙂
    Det med bacon og pølser i ovnen var en god ide.. Så kan de hygge sig med pandekagerne. Tak Frederikke. Så er det væk af vejen – samtidigt med, at det er klart 🙂
    RIGTIG god fornøjelse Lene. Det er et KÆMPE arbejde. Laver I maden selv?
    Mange hilsner
    Pernille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *