Jeg var træt igår, da jeg endelig fik lagt mig. Træt helt ind til benet.
Jeg har ingen ide om, hvem der har stjålet min ellers så søde, smilende og glade søn – men en eller anden har været på spil.. for ham jeg fik med hjem fra børnehaven igår.. Ham kunne jeg ikke kende.
Alene da vi skulle gå. Ikke tale om, om knægten ville med. Han spillede computerspil – og det havde han sådan set tænkt sig at blive ved med. Det endte med, at jeg oksende og masende måtte knokle, for at få to støvler på knægten. Noget af en kunst, når den støvle han lige har fået på, også skal blive på, mens den anden også kommer på.
Jeg tror ikke, der var nogen, der IKKE opdagede vi gik. “Jeg VILLLLLL IKKKKKE.. ” skreg han hele vejen ud, liggende på maven på miin højre skulder, mens jeg gjorde hvad jeg kunne, for at hans støvler ikke skulle ramme mig i hovedet. Hans jakke havde jeg opgivet at få på ham. Den hang på min arm.
Der gik kun 5 meter, så kunne jeg næsten kende ham igen. “Ikke hjem. Vi handler ind?” spurgte han. Og jeg tænkte “Nå ja – hvis det kan aflede ham lidt – og give ham en bedre tur hjem, så fred være med det. ” Der skulle jo handles ind under alle omstændigheder.
Byturen var så den absolut sidste hyggelig tid, der var tilbage på den dag. Vi var kun lige kommet inden for døren, før Jonathan startede forfra. “Mig ha.. mig ha.. mig ha..” Og hvert krav, der førte et “nej” med sig, udløste endnu et hysterisk anfald, som var knægten allergisk – og lige stukket af en bi.
En form for semivåbenhvile faldt over hjemmet, da vi fandt ud af spille computerspil. Vi fandt et nyt Postmand Per spil, som Jonathan hoppede ud i med STOR fornøjelse. Men hans humør i mente – og hans generellle manglende tålmodighed, gik der ikke længe, før knægten bestemt heller ikke mente, at det var sagen. Eller rettere: Det VAR sagen.. hvis altså hende den dumme mor ellers kunne trykke på de rigtige knapper.. og DET evnede hun tilsyneladende ikke!!! At Jonathan så selv kunne .. det var ligesom ikke på tale.
Kl 18:30 blev han afleveret på hovedet i seng – under voldsomme protester. Protesterne døde indenfor 20 sek – barnet var faldet i søvn. Og jeg var grædefærdig af stress, kuller og en følelse af slet ikke at slå til..
Faktum er, at Jonathan var drønhamrende træt idag. Hvad de har lavet i børnehaven, der har haft den effekt, skal jeg ikke kunne sige – men jeg tror lige jeg skal høre efter imorgen – for hvis han skulle finde på at opfører sig sådan igen, vil jeg gerne være bedre forberedt.
Jeg havde også en balstyrisk søn i går – for slet ikke at tale om her til morgen, hvor han vrælede og kæmpede over støvler (i stedet for sko) og en anden jakke i en grad, så han blev hæs og hikstede og var helt fra den. Jeg tror, at det er skiftet til vintertid, som gør, at deres sovetider (inkl. middagsluren) er blevet rykket.
Hvis han stadig er til salg vil jeg gerne give dig et par par vinterstøvler for ham 😉
(må jeg kommenterer katja?)
Man skal nok passe på med at kigge sovetider for at vurdere eftermiddagen/aftenen – det kan let blive en selvopfyldende profeti… 🙁
Årh lad være.. Han er da ganske uskyldig og sød!
Og du bestod jo prøven med ophøjet ro, thumbs up til dig…
Der er bare dage som disse vi må igennem som mødre.. Og det er aldrig til at sige hvornår de kommer, – desværre!
Bare klø på 😉
Jeg tror nu ikke , jeg vil kalde det “ophøjet ro” – det er måske at tage munden for fuld. Manden fik sig ihvertfald en seriøs griner, da han så mine øjne 8 cm over knæerne, mit hår i alle retninger – og kroppen, der ligesom havde overgivet sig til tyngdekraften.
Men det er ikke løgn.. sådan nogle dage er der – og der er ikke så meget at gøre, andet end at komme igennem dem. Og idag sad min storsmilende søn da også og spiste havregryn her til morgen, som om intet var sket..
Uha – det med vinterstøvlerne er lige en kende for sent 🙂 (Måske nogle menneskelige nogen af slagsene.. nogen man rent faktisk kan gå i?)
Naaa… tror nu alligevel vi beholder ham *s*
Hmm… min søn opførte sig nøjagtig som din – gad vide om der er en sammensværgelse igang*gg*
Efter at Dicte har fået vanen med at der ikke altid skal soves middagslur – så skal man virkelig tjekke “soveseddel” ud HVER dag. Så man ved hvad der venter en når man skal hjem. Puha det er hårdt. Men det bliver vel bedre????