Der er nok ikke nogen i denne familie længere, der ikke kender “Jeg har fanget mig en myg”. Min datter spiller den igen og igen og igen. Og så een gang til.

Og samtidigt har jeg fundet ud af, hvorfor hun mistede modet på fløjten.

I et forgæves forsøg på at få hende til at føle sig bedre, føle sig rustet, fik jeg proppet så meget ned i halsen på hende, at jeg kvalte hende – og i stedet for den selvtillid, jeg ønskede at give hende, fik jeg pille det selvtillid hun havde angående fløjteriet, fra hende.

Øveweekenden fik hende til at forstå, at hun behøver ikke kunne Bachs samlede værker. Hun skal ikke kunne alle nodernes betydning. Weekenden viste hende, at hun er hvor hun skal være. Hun er dygtig nok – og hun bliver hele tiden dygtigere.. og hun skal ikke påtage sig mere, end hun kan overskue.

Så nu sætter jeg mig to skidt tilbage. Og lader hende bestemme farten. Hun behøver ikke være ekspert imorgen. Det er også tids nok om en måned eller tre. Det vigtigste er, at hun ikke mister interessen.

/ Min datters udvikling

2 Replies

  1. Uha, den sang vi i kanon, da jeg var barn. En af mine ynglingssange – jeg har sågar lært min mand den en sommerdag på Kreta engang for længe siden.
    ….
    Så, nu fik tankerne lige lov til at rulle frit 😉 Tak for det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *