For Jonathan har ferien primært handlet om een ting: Fars udelte opmærksomhed. Jonathan blev bidt af en akut far-syge, fra vi tog afsted hjemmefra – og den gik først over de sidste dage, vi var afsted.
Ingen tvivl om, at Jonathan har kunne fornemmelse, at far nu kunne være der hele tiden – med udelt opmærksomhed – og det har han ville nyde godt af. En anderledes oplevelse for en lille gut på tre år, der pludselig havde fuld, total og ukrænkelig opmærksomhed i alle døgnets timer.
Min datter og jeg grinede af far og Jonathan, når vi gik ture, for Jonathan var lynhurtig til at spørge far “op på skulderen?” Og far var mindst lige så hurtigt, til lige at “kaste” sønnike op. Så gik de der – far holdende om Jonathans ben – og Jonathan med begge arme kærligt og ømt om fars hals. Hvad de to fik snakket om på deres vandreture, ved kun de. Men snakket, det fik de.
De har samme frisure *GG*