“Krøltop” kaldte jeg min datter drillende.
Hun fik franske fletninger i går og har sovet med dem til idag. De smukkeste, bløde krøller bølger nu ind over hendes ansigt – og hun kan selv rigtig godt lide resultatet.
“Krøltop. Jeg er ikke en krøltop” grinede hun og løb efter mig. Der gik under to sekundter, så havde vi glemt, hvorfor vi løb efter hinanden – og hvem det var, der skulle fange hvem. Vi løb bare – Jonathan, min datter og jeg. Rundt og rundt.
Vi endte i mors og fars seng med Jonathan der hoppede ovenpå os, mens vi kildede, drillede og grinede, så vi helt mistede vejret. Og Jonathan kæmpede for at finde ud af, hvem han skulle holde med – og hvem han skulle kilde.
Sådan kan man også få dagens motion. Og så er det endda sjovt.
lyder rigtig dejligt!
og børnene elsker det, når mor er fjollet 🙂