Jonathan vågner op hver morgen lige nu med et eneste på læben: “Mig ud og flyve flyvemaskine idag!” Og skuffelsen er til at se med det blotte øje, når vi prøver at forklare ham, at “Nej – ikke idag – men SNART”.
Jeg tror han bliver rå skuffet, når han finder ud af, at flyveturerne er overstået på 2½ time – og derefter skal vi dase, hygge og være sammen i Mallorca. Den del af det hele har han slet slet ikke begreb om endnu.
Naaaa, det tror jeg nu trods alt ikke – muligvis vil han lige som Martin gå tudende fra sin første flyvetur, men så har I jo hjemturen at trøste ham med – men jeg tror nu han lige som Martin vil voldelske at kunne bo i en svømmepøl i en hel uge
Er han ikke ved at være stor nok til at forstå “når du har sovet x gange”-beskrivelsen af tid?
Det kan være ventetiden bliver knap så slem hvis han har et begreb om hvornår det skal ske.