Datteren er lige kommet hjem med sin kontaktbog fra skolen. Vi har anmodet om fri tre dage før efterårsferie – ligesom vi har anmodet om at hun må gå kl. 12 om tirsdagen. Alt sammen for at vi sammen kan tage på ferie.
Vi har reelt ikke mulighed for at tage på ferie i højsæsonen. Vi har ganske enkelt ikke pengene, det koster – og vi bliver derfor nødt til at være kreative. Det mente vi, vi havde været denne gang, da hovedferien (7 dage ud af 10) ligger i efterårsferie – men for at undgå “boomet” op til efterårsferien, tager vi afsted tirsdag – og slipper dermed rigtig mange gange billigere. (Og får flere dages ferie for færre penge)
Vi troede egentligt ikke på nogen måde, at de tre dage kunne være et problem. Den ene af dagene har de “idrætsdag” – så det er reelt 10 skolelektioner, hun misser.
“Med udgangspunkt i folkeskolelovens skal jeg gøre jer forældre opmærsom på, at undervisningspligten indebærer, at anmodningen om fritagelse fra undervisningen skal have følge begrundelse:
- sygdom
- behandling hos speciallæge
- forældre ikke har haft mulighed for at få ferie i børnenes ferie
hvis I ønsker skolens godkendelse.
Fravær, der ikke beror på ovenstående begrundelser, vil blive betragtet som ulovligt fravær.
Ulovligt fravær noteres af skolen og meddeles evt. til kommunen.”
Min datter har nu gået i skole i 5 år og 3 måneder. Dette er anden gang vi beder hende om fri. Første gang var 2 dage i forbindelse med vores eget bryllup. Vi er altså oppe på 5½ fridage på 1060 skoledage.
Er jeg meget nærtagende, hvis jeg synes det er groft?
Vi har nu ikke nogen problemer, for vi kan meget nemt bevise, at min mand ikke har holdt ferie de sidste 5 år – og dermed kan vi komme under den sidste betingelse. Det ER vitterlig vores første ferie på mere end 2-3 dage i 5 år. Men nu skal jeg så bruge tid på det på mandag. Øv.
Nej, du er ikke specielt nærtagende – det er groft! Problemet er bare, at mange forældre i stigende grad skider på skolen og forlanger – ikke beder – børnene fri i tide og utide. Derfor har mange skoler valgt – åbenbart som jeres datters – at skære benhårdt igennem.
En gammel veninde, der er folkeskolelærer, blev frygtelig upopulær hos et par forældre – tænk sig, hun ville ikke give datteren fri fra skole, så hun kunne komme til damefrisør!!!
Nu er det jo heldigt nok, at I passer ind i paragrafferne. Men ellers kan de da rende jer med “ulovligt fravær” – vi har undervisnings-, ikke skolepligt her i landet. Så en anden god gang kan I vel i grunden blot høfligt meddele skolen – i god tid naturligvis – at i de og de dage, agter I selv at undervise Annike – om skolen vil være venlig – igen i god til – at fortælle jer, hvad I skal gennemgå med hende i de f.eks. ti lektoner ;-).
hold da op et frækt brev. jeg ville ringe til læreren og tale med hende eller ham direkte (og prøve ikke at fare i flint, men holdop jeg ville være tosset). det lyder helt forrykt i mine ører – særligt når I ikke plejer at holde fri i tide og utide. vi har uden problemer holdt ferie i tre uger uden for skoleferien. vores drengs lærer ønskede os, oprigtigt og hjerteligt, rigtig god tur og gav os en oversigt over hvilke lektier, der skulle laves i ferien. det var intet problem.
Held og lykke med det.
Nilleper, jeg vil godt have lov til at sige det samme som hende den kloge der sagde noget lige før!
Godt brølt Møller!
…man får jo forfærdeligt meget lyst til ikke at spørge først næste gang… 🙁
Arj hvor er det frækt.. Hvis hun er godt med, og det virker jo sådan, så burde det bare ikke være noget problem, og slet ikke hvis det ikke sker ofte.. Har aldrig, aldrig, hørt om nogen der ikke fik “lov” af skolelederen.. og arbejder endda på en skole..;-)
Vi har sendt en mail om, at min mand ikke har holdt ferie med ungerne i 4 år. Det er den pure sandhed, for han har aldrig kunne tage mere end een eller to arbejdsdage ud af kalderen. Så nu regner vi med, at den bliver godkendt efter
forældre ikke har haft mulighed for at få ferie i børnenes ferie
Hvis de vil have beviser, må de gå igennem hans fakturaer – og hans øvrige regnskab. Der ligger beviset – for der er aldrig mere end 4-5 dage mellem, der skrives fakturaer. Det er bare noget formynderisk, at man skal til at fremlægge virksomhedsregnskab, for at få lov at få fri tre dage.
Eller må vi jo bare tage de tæsk, der kommer.
Og ja Lizelotte: Det tanke har også strejfet os.
Mange hilsner
Pernille
Chokeret – INTET mindre!!!!, for fanden hvis i gjorde det flere gange hvert år………træls at alt ting skal gøres så besværligt, og så lige op til en weekend
Hold da op hvor er det åndsvagt – fortæl dog lige den skole at man ikke må behandle alle børn ens, hverken når man underviser dem eller når man giver dem fri. Hvor blev individet af i den danske folkeskole og hvor blev klasselæren der godt kunne kende forskel på Niels og Peter af???
Alt fravær på over en dag, SKAL på ALLE skoler op til skolelederen – og han kender sgu ikke Peter fra Søren.
Det som provokerer mig mest er tonen i svaret.
Jeg håber, at I kommer på ferie som planlagt 🙂
Nå da, sikke noget! Glem nu ikke, at der er taget udgangspunkt i en lov.Dem skal man forholde sig til.
Men i har jo alt på jeres side, så der er ingen grund til at være bange for evt konsekvenser.
Sådan helt personligt er jeg ikke et øjeblik i tvil om at 10 dage på Mallorca er bedre end de dage hun mister. Idrætsdag eller ej, der er mødepligt, og fravær er fravær. Hvorfor er du så oprørt? Det er da ligegyldigt om du/i har fået lov til at tage afsted! Som Fru. Møller så rigtigt skriver er der undervisningspligt. I kunne jo bruge jers rejse til at undersøge mugligherne for skoleophold i Schweiz, udfordre landskaberne på en Spansk ø, eller trille jer flade af grin, hele fam., ved en swimmingpool på Mallorca. Alt ialt er det en større oplevelse, end noget som helst andet, en lille skole ellers kan tilbyde. De skulle da være glade for at en elev har den mulighed! Ønsker jer god rejse.
Der er slet ingen grund til at føle sig vred eller provokeret. Læreren tager jo udgangspunkt i en lov, og love er og skal ikke være retfærdige. Læreren fortæller at det evt. vil være ulovligt fravær, men ikke at Annike ikke må få fri
OG? Du må som forældre stole på dine egne afgørelser. Folkeskolen rummer kun en lille del af det kommende (voksne)menneske Annike, hvad er det bedste for dette menneske? Fuck the rest.
Iøvrigt, har Jonathan fået fri? Det kunne jo tænkes at der var et vigtigt fingermagligsprojekt!
Love
T
Måske kender lederen ikke Peter fra Søren, men så bør sagen drøftes med den lærer der har med ungen at gøre til hverdag – jeg er ganske enig i at alle ikke bare skal have fri når de beder om det (tror nu også at det største problem ligger hos dem der tit er væk men aldrig beder om det) men det kan ikke være rigtigt at alle skal skæres over en kam fordi nogen forælder ikke får deres børn i skole ofte nok.
Jeg har ingen børn, men kan slet ikke forstå den skole. Og jeg tvivler på, at det vil skabe problemer, hvis hun ikke er der de tre dage, mon ikke kommunen har travlt nok med de virkelige problematiske familier, til at de vil tage sig af at din datter har været væk i tre dage.
Vor herre bevares.. Vores Kristoffer har de sidste 3 år fået fri en hel uge pga ferie med mormor og morfar.Og det eneste forudsætning skolen har stillet har været at vi skulle være behjælpelige med lektier.
Og så længe at de i skolen har vikar hveranden dag, fordi lærerne konstant melder sig syge, og min søn alligevel ligger nr 1 indenfor læsning og også har styr på andre fag. Ja! så har jeg ingen problemer med at sende ham afsted.
I forvejen sidder han tit og må lave extra i timerne , fordi han er meget hurtigt færdigt. Det er helt okay, men det er ikke okay når læreren så siger at det extra er ligegyldigt.Helt ærligt, hvem Fan¤%&%## lider at lave noget “som kan være ligemeget”???
Hurra for vores dejlige udslidte folkeskole….-(
Kære A-randers
Og dermed ville du blive noteret i den “lille sorte bog”. Efter tilpas mange af den slags dage, så bliver du kaldt op til kommunen for at komme på forældrekursus – deltager du ikke der, mister du retten til børnepengene.
Mange hilsner
Pernille
Jeg ville jo føle mig fristet til at skrive i kontaktbogen:
“Annike kommer ikke de og de dage, fordi hun er syg!”
Altså PS (Planlagte Sygedage)- så har de fået deres begrundelse og I kan tage afsted 😉
Da jeg en gang for mange år siden gik i folkeskole var der hos os ikke noget der hed vinterferie, så når jeg hvert år skulle afsted med mine forældre så fik vi også en halvbesk besked fra inspektøren om at det ikke var med hendes gode vilje eller andre mindre pæne ting 🙂 Men jeg kom da på skiferie hvert år – og jeg var ALDRIG bagud når jeg kom tilbage – men jeg havde også lektier med på ferie 😉
Øv hvor er jeg altså misundelig…