Det første gange, jeg har tabt mig, har jeg tabt mig ved kalorietælling. “Kalorier forbrugt-kalorier spist=VÆGTTAB” Men noget af det, jeg var lang tid om at forstå, var det med sult. For mig, føltes sult som en fair straf. “Nu har du ædt i årevis – det må være rimeligt, at du bliver straffet” Hver gang, maven knurrede og jeg kunne ignorer det, følte jeg en sejr. Som om jeg kunne stå noget igennem. Sult blev kroppens følelse af, at forbruge kalorier, forestillede jeg mig nærmest. Så sulten var mig nærmest velkommen.
Det er først senere, jeg fandt ud af, hvad sult betyder.
Sult er kroppens måde at fortælle mig noget på. Og nej – den siger ikke “nu bruger jeg lige alt det overskydende, så sid du bare og nyd lyden og følelsen”. Det, kroppen siger, er: “Jeg er ude af sync. Jeg fungerer ikke optimalt lige nu, fordi jeg har ikke noget at arbejde på”.
Faktisk er sult kroppens 1. advarselstegn .”Gør du ikke, som jeg tigger dig om lige nu – og tager lidt at spise, skal du vide, jeg skaber mig langt mere lige om lidt”. For det er jo det, der sker. Efterhånden som sulten sætter sig i kroppen, går det først ud over humøret og overskuddet.
Men sulten er også første skridt før, munden nærmest helt af sig selv finder noget, den slet ikke burde tygge i. Sukker, fedt – noget der nemt at kaste noget ned til det gabende hul i maven, så der er noget at arbejde på for kroppen.Og så er det netop, at man får kastet sukker eller hvide kulhydrater ned. Og selvom kroppen tror, det er det, den har brug for – så får den lynhurtigt for meget – og fra at blodsukkeret er i bund, stiger det pludselig med raketfart – og efterlader kroppen i den omvendte form: Nu er der pludselig alt for højt blodsukker – så kroppen forsøger at omdanne sukker og hvide kulhydrater til fedt – selvom man reelt lige sultede!
Sult er ganske enkelt hovedårsagen til, at man ikke klare det på den lange bane. Og nej, det er slet ikke kalorier, der bliver nedbrudt, mens man sulter. Det er insulinen i kroppen – der går i nul – og dermed sætter alting i stå. Skal jeg bruge min gamle nærmest fabriksagtige tilgang til vægttab, så er det ganske rigtigt, at de forbrugte kalorier minus kalorierne spist er lig vægttab – men maskineriet skal køre så smurt som muligt! Og det kan godt være, at bilen køre en vis afstand på en liter benzin – men den rykker sig ikke ud af stedet, hvis ikke der er olie på bilen og motoren virker.
Sult er kroppens måde at sige, at maskineriet skal smøres.
Da jeg sultede mig til vægttab på maks 1200-1500 kcal om dagen, tabte jeg maks 500 g om ugen.
Nu spiser jeg mere. Faktisk 500-800 kcal mere – i gennemsnit om dagen – men sikre mig at mit blodsukker er jævnt. At jeg ikke er rigtig sulten – men også at jeg ikke pludselig får for meget af de hvide kulhydrater.. (Jeg har skrottet hvidt brød, sukker og kartofler og pastaen er fuldkorn – mens risene er brune.) Og så motionere jeg meget.
Nu taber jeg mig 1,2 – 1,4 kg om ugen. Naturligvis skal jeg spise sundt – men jeg skal først og fremmest forsøge at sige, at jeg ikke sulter. Så længe jeg ikke sulter, så knokler kroppen derudaf.