“Men jeg kan jo ikke lave mad!!”

Manden min er god nok. Han blev nøje udvalgt udfra det kriterie, at han kunne lave mad. Det var vigtigt. Han fik end ikke et kys, før han igen og igen havde kokkereret for mig – og bevist at det kunne han alligevel godt.

Og sådan er det også idag. Manden min laver aftensmaden. Jeg dækker bord, vasker op – og ordner køkkenet, mens jeg med min bedste dådyrøjne blinker beundrende op på mit mandfolk, mens han på den mest maskuline facon lige hakker porrer – og former bøffer.

En ting, er hvordan tingene er – men vi har også gennem året bekræftet hinanden i, at det nok er bedst sådan. Som f.eks. de to gange, manden har forsøgt at vaske op indenfor det sidste år. Vandet får lov at stå og blive koldt, for “ellers brænder man jo fingrene” og når han så tørrer mine fineste tallerkner op, lyder der typiskt et “ups” et “klir” og et “Det var altså ikke med vilje.”

Men han er ikke alene. Jeg kan også. Det er et par måneder siden, jeg lavede suppe til ham. Jeg købte en blok frossen suppe – og satte den over. Da vi sad fire sultne mennesker og så ned i de sørgelige rester af den del af suppen, der IKKE var fordampet, var manden hurtig til at konstaterer, at “man da ikke kan fodre 4 mennesker af med en halv liter suppe” Det er jo rigtig nok – så jeg skyndte mig at spæde suppen op – med to liter vand.

Han vidste ikke om han skulle græde eller grine, da han tog sin første mundfuld “vand”suppe. “Det er FYRINGSGRUND” grinede han.

Jeg ER ikke god til at lave mad – men jeg overdriver gerne mine manglende kundskaber, hvis det tjener til et større formål.

Men iaften var anderledes. I aften beviste jeg alligevel, at jeg faktisk glimrende evner at lave mad. Jeg har sukket efter flæskesteg i en uge nu – men det gider manden ikke lave. Det er en ret, der ligger meget langt fra vores normalt forholdsvist fedtfattige ris/pasta gastronomi. “Så laver jeg det selv”

Jeg tror han grinede godt og grundigt indeni – men jeg mente det – og i aften skulle slaget stå.

Og selv manden måtte indrømme, at han var imponeret. Agurkesalaten smagte skønt, kartoflerne var møre og godt kogt, sovsen var lige til at rulle med øjnene af – og flæskestegen.. Den er gennemtrumfet lækker.

Måske skal jeg undlade at fortælle ham, at jeg har snakket med slagteren og købt en steg, der var ALT for dyr, konsulteret både kogebøger – og ringet hjem til min mor – samt brugt mindst 30 minutter på internettet, for at være sikker på, at alt fik hvad det skulle have.