Jonathan var hjemme hos farmor igår. Det havde været rigtig hyggeligt. Da farmor og jeg havde talt “af”, gik turen hjemad.

Jonathan elsker busser. Så det, at vi skulle have bussen hjem, var en fordel. Jonathan elsker at kigge ud af vinduet og kommenterer alt hvad vi kører forbi. Vi talte busser og talte om den store mand med skæg. Vi så seje biler i et væk – og vi så skoven, skyerne og himlen.

“Se Jonathan. Skyerne er mørke”. “Ja” svarede Jonathan, “Skyerne er sorte”. “Det er fordi der er regn indeni skyerne. Så kommer det snart til at regne” forklarede jeg ham, mens han fascineret betragtede den truende himmel.

Undervejs fik vi trænet basiskendskaber. “Hvor bor du, Jonathan” “Ma bor i stor rød hus!” fortæller han så stolt. Jeg forklarede ham adressen og bad ham gentage – og rose ham til skyerne, da han ramte forholdsvis rigtigt. 5 minutter efter prøvede jeg igen, hvortil Jonathan svarede “Ma bor i stor rød hus.” Så hvis Jonathan bliver væk idag, vil han fortælle en evt. hjælp, at han hedder Jonathan (sandsynligvis ikke Honathan – som han ellers har heddet længe) han er TRE år – og han bor i “stor rød hus”. Både han mor og far hedder “TRE år”. Han ved udemærket hvad vi hedder, og han bruger også vores navne indimellem – men når man spørger ham direkte, svarer han bare “TRE år!”.. Men altså: Der er store fremskridt trods alt.

“Se mor – det ragner – skyerne er mørke.” konkluderede knægten, da vi gik ud af bussen. Dejligt, når det ligefrem sidder fast 🙂

/ Min søns skridt i livet

2 Replies

  1. Synes nu der er STORT fremskridt …. Det er jo ikke alle huse i Danmark der er røde, så det er da bare at starte fra en ende – det var måske LIDT sværere den gang, hvor Jonathan ikke hed Jonathan men “Gravko” DEN var skisme svær at danne rute ud fra *G*

  2. 🙂 Ja ja – da… Vi kommer derhen af. Jo – det er en fordel, at vi nu bliver kaldt. “Jonathan mangler sin mor og far – der begge hedder 3 år” Frem for “Gravko mangler sin mor og far”
    Jeg er faktisk ved at være der, hvor jeg tror godt, han ville kunne sige, hvad hans far og mor hedder, hvis det var til fremmed og fordi han mangler os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *