“Jamen, så kan vi vel bare afslutte hende nu”
Så simpelt kunne det hele afsluttes. I ro og orden. I fuld tillid til beslutningen og med den fulde forståelse for den sygdom, vores datter havde haft. Det er vel omtrendt det dejligste møde, vi endnu har haft på et dansk hospital.
Men det var også lige DEN læge. Ham, der hele vejen igennem har været den store forskel. Fordi han forstod nødvendigheden af at tage mig til side – sætte sig ned – og tage sig GOD tid til at forklare mig helt nøjagtigt- og pædagogisk, hvad min datter fejlede.
Alene det, at han idag kunne huske at min datter var en ridepige sidst han så hende, gjorde os trygge og fik os til at føle, at vi var andet og mere end bare “møde kl. 13:15” Vores datters helbred var vigtigt for ham.
Idag spurgte vi ham om de sidste ting, vi ikke havde forstået i forbindelse med hendes nakkeproblemer. Nemlig det faktum, at hun “snørrede sammen” i halsen. At hun havde sunkebesvær og talebesvær. Årsagerne til hendes indlæggelse i første omgang. Pædagogisk og på ægte tegn-og-fortæl maner, forklarede han, hvordan halsen reelt bare er en hovedkabelledning uden spildplads – og hvordan betændelsen fylde – og måtte presse på nerverne omkring, hvilket til fulde kunne forklare de ting, vi ikke har kunne forstå i årevis.
Han forklarede ligeledes, at da diagnosen var så sjælden netop i nakken, var der ikke noget at sammeligne med. “Du er jo en ener” sagde han og smilede kærligt til min datter.
Det var så dejligt at afslutte forløbet med nøjagtigt den læge, der har været den alle bedste af dem alle. Der har bestemt været andre dejlige mennesker undervejs, der hjalp og fik stor bestydning, men netop ham her, gjorde den største forskel.
Så kære Læge på Rigshospitalet (Nu nævner jeg jo ikke navne 🙂 ) 1000 tak for omsorgsfuld og tillidsfuld hjælp og behandling gennem denne families værste krise til dato.