Jeg fik min første iPhone i august. Og der var da ikke gået mere end få dage, før jeg var klar over, at jeg var hooked. At jeg ikke går tilbage til en “normal” telefon.

Det er primært apps, der gør det for mig. Bedste bevis på det er mine løbeapps.

Jeg har forsøgt at lære at løbe i mange mange år. Jeg har løbet, så jeg var blå i hovedet, blot for at konkludere, at jeg blev lige så blå i hovedet dagen efter og jeg følte slet ikke, der var nogen udvikling på nogen måde. Hver eneste gang, er endt i fiasko.

I forbindelse med, at jeg fik min iPhone, fandt jeg nogle interessante apps. Blandt andet “Get Running (From couch to 5k)”. Den kostede 12 kr og var da et forsøg værd, når jeg nu ikke selv kunne finde ud af at lære at løbe.

Jeg startede i oktober måned. Jeg løb kun et minut af gangen – og gik 2. Og selvom det bestemt ikke lyder af noget, så gav det MIG sved på panden.

 

App en fungerede ved, at jeg startede den – og en kvindestemme herefter fortalte mig planen på engelsk. Undervejs roste hun mig og opfordrede mig til liiiige at tage en bid mere. 

Jeg startede med at gå 5 minutter for lige at varme lidt op. Og derefter løb jeg efter hendes kommando. Det var hendes stemme, der fortalte mig, om jeg måtte begynde at gå igen – og hendes stemme, der fortalte mig, at jeg skulle begynde at løbe igen.

Man skal så løbe 3 gange om ugen.

Jeg tog hende meget højtidigt, og jeg fik hurtigt et had/kærlighedsforhold til hende. Men hun overraskede mig. Een ting var, at jeg hurtigt kom op på at løbe 3 minutter af gangen, men første gang, jeg virkelig overraskede mig selv, var i 5. uge – hvor jeg skulle løbe 20 minutter i træk.

Jeg troede jeg skulle dø! Det var uendelig hårdt. Men jeg løb – alle 20 minutter i træk.

Havde jeg vidst det i forvejen, havde jeg også været klar over, at app’en reelt var langt mere værd end de 12 kr, de kostede. For her var endelig en metode, jeg rent faktisk kan finde ud af.

Det var helt bedrøveligt, da jeg endelig nåede aidste uge – og dermed skulle afslutte mit forhold til damen, der talte mig i øret. Faktisk havde jeg så svært ved at løsrive mig, at jeg løb det sidste løb adskillig gange.

Men faktum er: I september 2010 kunne jeg med nød og næppe løbe 1 minut i træk. Idag kan jeg løbe uafbrudt i 45 minutter – og ingen tvivl om, at det er “Get Running – from couch to 5k”

Og nu er det så min egen tur til at udvide, og jeg har mål: Jeg vil løbe længere på kortere tid. Jeg er fint tilfreds med at kunne løbe i 45 minutter i træk – men jeg vil løbe hurtigere. Og det kan nøjagtigt den app ikke hjælpe mig med.

/ iphone

One Comment

  1. Hejsa. Prøv ProRunner – den er gratis, og du kan selv lægge løbeplaner ind – og må jeg dertil anbefale iform.dk der har rigtigt mange guider til løb.
    Pøj pøj

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *