Når man kommer op fra Nørreport Station med retning mod Kultorvet, står der en storsmilende og dejlig dame, med en kæmpe kuffert på ryggen. Ud over kufferten står der “Café Noir” – og kvinden rækker venligt og smilende kopper ud til højre og venstre.
Der er ingen, der tager hendes kopper.
10 meter længere henne er der en cafe. Derinde står folk i kø. De venter med største fornøjelse 10 minutter på at få en kop kaffe – og betale 35 kr for den.
Ja ja – jeg ved det. Der er forskel på sort kaffe – og en cafe latte med hasselnød og et drys muskat – men alligevel!
De trænge tider bunder i, at man fra Nørreport bliver overfaldet af venlige mennesker, der vil forære en ALT lige fra Politiken, Dato, løbesedler for demonstrationer og reklame for healingscenter.. når man når vores søde kaffedame, er velviljen ligesom overstået – og hænderne er fyldte, hvis man ikke har lært sit “nej”. “Nej”et sidder godt og grundigt fast hos os, der kommer forbi dagligt. Det er blevet en fast bevægelse man foretager med hovedet til alt man bliver tilbudt – før man lige går ind og betaler 35 kr for sin kaffe.
Idag fik jeg hendes kaffe. Både den i koppen – men også nogle breve med instant kaffe og 50 g formalet kaffe. Jeg siger også “Ja tak” imorgen – med go samvittighed – for nu nævner jeg nemlig, hvad vores søde dame rent faktisk reklamerer for: Kaffen skal bruges, når vi alle sammen skal ind til Natfilmfestivalen og se film noir.
😀 Sikke en overraskende drejning. Café noir og film noir.
Jeg ærgrer mig over at være på cykel, for kan desværre ikke cykle med en kop kaffe….ikke så det er forsvarligt….så må desværre undvære Noir.
Men forstår da ikke dem der hellere vil stå i café kø, det er da noget underligt noget!
😀
Det er svært at forestille sig, at nogen deler noget gratis ud, helt uden bagtanker. Og bagtanker har de jo også. Jeg forsøger altid at undgå dato-manden, når jeg kommer til Svanemøllen Station. Men jeg bygger gerne med kaffedamen…