Hemmelighedens mystik

Min fars “H F B” er typisk min far. Han har det fint med hemmeligheder og mystik. Og han kender betydningen af en hemmelighed.

Når jeg engang – om 60 år – finder ud af, hvad HFB stod for, vil jeg aldrig nogen sinde i mit liv glemme det. For jeg har spekuleret på det så ofte og så meget, at jeg har været samtlige ord i ordbogen igennem allerede. Behovet for at sætte ord på – og dermed meningen på, er efterhånden næsten fysisk.

Havde min far sat sig ned overfor mig og fortalt mig – for 15 år siden “Jeg har en livsfilosofi – og den er sådan her:… ” og så bare forklaret mig om “H F B” – så ville jeg bestemt have lyttet – men jeg ville nok også have glemt det igen – eller ikke anset det for værende “så vigtigt igen”.

Ved at holde hemmeligheden i live, opstår mystikken. Og behovet for at opklare mysteriet. Og i den proces bliver ordene bag “H F B” langt mere vigtige. Idag ved jeg, at de tre ord, der gemmer sig bag i tre bogstaver, er en pandoras æske til min fars sind. Tre ord, som jeg ved, beskriver min far bedre end noget andet.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at når jeg en dag opdager hvad “H F B” betyder – så vil jeg tage det med mig resten af mine dage.

Det kendetegner store fortællere – at de formår at opretholde interessen – og intensiteten. (Selvom jeg er helt sikker på, at det ikke er derfor jeg ikke får det at vide 🙂 )