… men det passer mig egentligt ikke.
Jeg har haft en voldsomt arbejdsperiode igennem en månede. Og nu står jeg med næste 1 måneds afspadsering i overskud. Og min chef ser helst, at jeg får det afspadseret. Så jeg bliver hjemme, mens manden tager på arbejde. De kan dog ikke undvære mig helt på jobbet, så jeg skal ind på pinden to gange om ugen.
Dermed er det ferie – uden at være ferie. Hygge – uden at være det, for nu her på dag nummer 4-5 stykker, må jeg tilstå, at lysten til at nusse og hygge er lidt væk, når jeg bare er alene i vores store hus. Jeg savner min mand – og jeg savner mine børn.
Dovneriet tager over. Jeg havde drømt om at få gjort hovedrent i forbindelse med afspadseringen – men det er virkelig kedeligt at gå rundt alene – så det ender hele tiden med lidt tv, lidt radio – og et spil på iPhonen, der jo ikke spiller sig selv. Ren tidsspilde. Spild af go fritid.
Det kunne være, jeg skulle tage mig selv i nakken – og se at få brugt dagen på noget mere positivt. Ukrudtet kalder.