Da vi købte huset, for tre år siden, var overdragelsen lidt af en oplevelse.
To søde ældre mennesker overdrog os deres hjem igennem 40 år. Og det må alt andet lige være en underlig ting at skulle gøre!
Ret hurtigt gik det op for mig, at manden i huset, hev fat i min mand, for at vise ham rundt i ledninger og andre mandeagtige ting i huset. Ledningsføringen i forhold til IT-netværk mv. Jeg havde ret svært ved erkendelsen af kønsfordelingen. At det var mændene, der kiggede på elektricitet og tagspær, mens konen i huset var så sød, at vise mig rundt. Her var udgangspunktet dog et andet.
Hun forklarede omhyggeligt og kærligt, hvilket rengøringsmidler, hun brugte hvor. Vindueskarmen, der skulle have stenrensen. Gulvene, der skulle have den særlige oliesæbe og klinkerne, der havde godt af klinkerens.
Hendes kærlighed for hver eneste detalje i huset, slog igennem på mange måder. Her er et hjem, hun har sørget for i 40 år med så kærlig en hånd, det lader sig gøre. Vi overtog et hus, der var i urimelig god stand. Urimelig godt rengjort, hvilket sidste del af turen ,forklarede mig en del om.
Vi nåede hen til terrassedørerne for enden af den store stue. Store glaspartier. Lige foran glaspartierne, er der nedsænket en radiator i en lyskasse i gulvet. “Og se – her kan du tage risten op sådan her” forklarede hun “.. så du kan få støvsuget hernede en gang om ugen”
En gang om … hva!
Jeg har lige støvsuget dernede igen. Det blev den tid på ugen…. for 4. gang i de 3 år vi bor her.
Jeg elsker mit hus. Og jeg synes selv, jeg holder det godt ved lige. Men at overtage et hus fra mennesker, der er så detaljeorienteret og så kærligt har passet på et hus i 40 år… vi kan kun tabe – for vi har ikke tiden til at opretholde den standard, vores forgængere holdte i huset.