Jeg har været gift i 3½ år. Vi har været sammen i snart 5 år. Og vores parforhold er ubetinget det bedste forhold, jeg har haft nogensinde, i forhold til at passe på hinanden, overraske hinanden og sætte daglig pris på hinanden.
“Vores parforhold” siger jeg – og mener nok mest, at det er min mand, der er god til at overraske mig. Min evne til at sætte pris på vores forhold, er at jeg dagligt viser ham og fortæller ham, hvor glad jeg er for ham – og hvor meget, jeg sætter pris på vores ægteskab. Det ved jeg, er hans benzin.
Hans måde at passe på mig, ligger i de små overraskelser – og det altid at huske det vigtige. Hver eneste måned – d. 12. – husker han vores bryllupsdag.
Nogen blomster er små buketter, der lige stod, da han gik ud af butikken, andre gange har han selv været i haven. Eller den gang, hvor han sendte en virtuel buket via e-mail. Og så er der dengang, hvor der lå roser på sædet, da vi skulle køre hjem.
Han sætter en ære i at være den første, der husker månedsdagen for brylluppet, og kan blive helt ærgelig, hvis det alligevel ender med at være mig, der husker vores bryllupsdag. Jeg elsker det .. hver eneste måned. Det er sådan et lille øjebliks “os” midt i en hektisk hverdag, fuld af dine og min børn, dine og mine forældre, dine og mine gøremål.
Imorgen skal jeg have min julegave. Gaven var en besked skrevet på japansk om, at vi sammen skulle “noget” d. 16. januar. Og jeg glæder mig. Hvad han finder på imorgen, vil vise sig. Han gav mig samme slags gave sidste år, – hvor vi endte på en særlige fiskerestaurant og havde en eventyrlig aften.
Vores magi ligger i, at han elsker at overraske – og jeg elsker at blive overrasket. Det kunne jo ikke passe bedre!
Romantik er noget, der skal afstemmes imellem parret. Og jeg er bare lykkelig for, at jeg har fundet een, der mener romantik også skal være en indgroet del af vores hverdag.
Og så glæder jeg mig helt vildt til imorgen …