… men så kommer jeg igang. Cykelturen idag var lang – for 10 km er altså ikke det samme i sne og slud, som det er i høj solskin. Det var koldt. Så koldt, at der kom is-lag på min cykelhjelm. Men missionen lykkedes. Jeg kom helt ind på Borgen, omend i en noget opløst og våd version.
Og nu, hvor den værste kulde er ved at forlade mine tæer, er det som om turen i virkeligheden var skøn, fantastisk og dejlig. Utroligt så hurtigt, man kan glemme trængelser. Jeg kan ligefrem tage mig selv i, at glæde mig til at cykle hjem igen 🙂