Lige nu sidder i godt og grundigt fast i et system, der ikke virker.
Min datter har fået diagnosticeret blærebetændelse (og fred være med det) – men fordi vi reelt gik til lægen, for at få en afklaring på hendes rygproblemer, er sagen en anelse mere speget.
For når man har ondt i ryggen, på den måde min datter har, kan det være tegn på, at der er noget galt i nyrerne. Og er der noget galt i nyrerne, kan dette findes ved at ultralydsscanne området. Ultralydsscanning – ligesom det gravide får på maven, når de er gravide. En uskadelig lille tingest, og en undersøgelse der rundt regnet tager fem minutter.
Vi har nu helt officielt haft hende indlagt i 3 dage, for at få mulighed for at få denne ultralydsscanning!! Men på torsdag… så….
Først indlægger vores læge min datter akut, da hun har nitrit i urinen, og dette kan være tegn på, at blærebetændelsen er “krøbet” opad. På hospitalet tager de prøverne igen – denne gang mere præcise – og nu er nitriten væk, hvorfor min datter bliver udskrevet. Vi spørger til scanningen, som vores læge reelt indlagde os for, og får svaret: “Sådan en kan man ikke bare sådan lige få.” Lægen og sygeplejersken på stedet er utrolig søde og meget i mødekommende – og lægen skriver os op til en scanning om en måned. Jeg får det indtryk, at scanningen alene har til formål at afkræfte – og berolige os (fordi nu havde lægen jo sagt, at vi skulle have den – og så ville de altså hjælpe os på den måde)
Efterfølgende må vi tilbage til vores praktiserende læge, fordi smerterne tager til. “Hvad sagde scanningen” er det første hun vil vide. “Jamen, den fik vi jo ikke” svarer vi forundret – og forklarer, at urinprøven viste, at den var unødvendig. “Men hun har jo ondt i nyrer” siger lægen – og indlægger hende ingen.
Denne gang tager min mand afsted. Igen til en afdeling, der er sød og rar – og som gerne vil gøre hvad som helst for at vores datter har det så godt så muligt. Denne indlæggelse tager 4-5 timer. Men denne gang må de forklare os, at “desværre er afdelingen, som foretager ultralydsscanningerne lukket for idag”. Vi får besked på at komme igen dagen efter kl. 8:30. Vi får ligeledes besked på, at det kan komme til at tage hele dagen – fordi de ikke ved, hvornår de kan presse hende ind -men at hun nok skal få foretaget undersøgelsen “imorgen”.
Igår sad vi så 4 timer på hospitalet og ventet – tålmodigt 🙂
Indtil en – igen utrolig sød og forstående læge – kaldte os ind. “Sagen er den, at afdelingen er underbemandet i så høj grad, at en mand skal lave 4 mands arbejde.” forklarede hun os. “Kom igen torsdag – så har I en tid 11:30”
Det er hvad Venstre mener, man skal byde små piger, der har ondt i ryggen (og hendes forældre) fordi man ønsker at spare så meget som muligt, så der er bedre råd til hestefoder og enetimer for Charlotte Dyremose (K) (Ok – de konservative er så heller ikke velkomne her 🙂 )
Det største problem, som jeg ser det, i denne historie er:
Jeg har nu ringet til et privathospital. De kan tage hende for 750 kr!!!!!!!!
Lad os gøre regnestykke op “so-far”
1 sengeplads * 4 dage på en børneafdeling (inkl. torsdag)
Løn til sygeplejersker, der har tilset min datter, mere end nødvendigt
Løn til læger, der har tilset min datter flere gange en nødvendigt
Løn til min praktiserende læge, der har set min datter en gang mere end nødvendigt.
Hertil kommer så:
Fars og mors tabte arbejdsdage, vores transporttid og pris * 4 og vigtigst af alt: Vores fremtid: Min datters tabte skoledage.
Er der nogen af jer, der kan klare ovenstående for 750 kr?
Alt det, fordi Vestre og Konservative mener, vi skal have skattestop – og at der derfor ikke er så mange penge til de ting, vores samfund alt andet lige, er afhængig af. Problematikken er jo bare, at alting bliver langt, langt dyrer, når man hele tiden må skubbe det foran sig – og håbe på at tingene “forsvinder” af sig selv.
Jeg har så ondt af den stakkels ene mand, der står med ansvaret for fire mands arbejde. Tænk hvor mange diagnoser han nu må give “for sent” eller “senere end de burde have været”. Tænk, at vælge en uddannelse, fordi man ønsker at hjælpe andre mennesker – og ende med at være ham “der må tage alle høvlene” fordi man ender i et system, der ikke har penge nok.
Min datters smerter er ikke så slemme mere, som de har været. De er der endnu – så derfor ønsker vi og vores læge fortsat en scanning. Hvis det viser sig, der er noget, der skulle have været i behandling for 9 dage siden, tror jeg godt Venstre kan forvente, at jeg skriver et pænt brev til dem.
JEG vil også gerne slå Fogh. HÅRDT!
Jeg er med på en frisk gang Fogh- kastning 😉
Meeen same story – sidste år efter mit makabre kejsersnit med min “førsteudskårne” ;-), var jeg meget syg og havde meget specifikke smerter, bad om scanning flere gange, men næ nej – man ventede i stedet til der gik så meget infektion i, at man var NØDT til at operere, og så var de nødt til at gå ind med kikkert først “for at se hva der er galt”…
Så, ja, en lille scanning kunne have sparet os alle for meget, og mig selv for et ekstra ks 8 dage efter fødslen.
Skandale? Ja! Virkelighed? JA! Foghs skyld? HELT SIKKERT!
Kh Stina
Husk at stå tidligt op imorgen, så make-uppen ER i orden, når politiet stormer soveværelset. Man ved aldrig om PET lytter med hér?
Håber din datter snart får det O´kay igen!!! en anden gang ville jeg jo nok have sagt “Ja Tak” til privathospitalets tilbud. Uanset, jeg skulle sluge en kamel eller to.
Vi genovervejer, hvis vi kommer hjem imorgen med uforrettet sag. Praktisk set er der grænser for, hvor meget vi kan holde fri.
I et hvert samfund burde sygeforsikring og uddannelse være gratis for alle. Og specielt i et sysem som det danske hvor der betales temmelig meget i skat.
Ideologisk er det forkert at gå til private klinikker. Der findes med sikkehed folk der ikke har råd til at lægge 750 Kr.
Jeg forstår godt at du har overvejet, da dit barns ve og vel måske afhænger af det.
Du må vel kalde folk til ue´rnerne, hvis du mener at et systemskifte nytter…
Held og lykke (nielsen)
Problematikken er jo netop den: Der er et barn fanget i midten af min ideologiske “kamp”. Og jeg vil gå langt for at “få min ret” – men ikke når mit barn er i klemme. Gu er der da mange, der ikke har 750 kr – og det er da vildt for dårligt, at det overhovedet er nødvendigt at HAVE private klinikker!
Det er da bare med at forsøge sig i privaten. hvem ved, måske man kan sende regningen til staten.
Et eller andet sted, kan jeg ikke lade være med at være skide sur over, at det overhovedet er nødvendigt at tænke på at få gjort det privat. Jeg HAR ligesom betalt for skidtet een gang.
Det er simpelthen forkasteligt.
Og havde det ikke været et barn, så havde du måske – måske ikke haft en sygeforsikring gennem arbejdet, der uden at kny sendte dig på privathospitalet for det er billigere end at mangle din arbejdskraft i flere dage.
Nej du – jeg stemmer heller ikke Venstre !!!!
Næste gang ryger de ud! Det er ved at være for tykt nu…..
JEP .. Og så kan de grine nok så meget af Thornings:”Jeg ka slå Fogh”. Jeg er ligeglad, om det er “hende” eller andre – bare NOGEN slår ham.
Og privattegnet forsikringer?? Er det ikke noget svineri, at der overhovedet er behov for det? Vi HAAAAAAR betalt for at blive behandlet een gang.. Hvorfor er det nødvendigt at betale FLERE gange?
Øh med fare for at blive nedstemt her, så tror jeg ikke ligefrem det nødvendigvis er det borgerliges skyld at vi har så ineffektivt et sygehusvæsen. Så vidt jeg mindes var ventelisterne meget længere før i tiden (under en anden regering). Desuden gør fx socialdemokraterne ikke meget for folks ve og vel da det for dem fx er et luksusgoder at gå til tandlæge, som de mener man selv bør betale.