Pokemon Go har indtaget verden. Og den har ændret min søns opfattelse af computerspil. For computerspil og leg kan foregå andre steder end foran computeren.
Han fik installeret pokemon Go på sin telefon igår – og fluks måtte han ned og hente nogle pokemon’er nede ved møllen – ligesom han også måtte finde et pokemon stop. Idag tog vi cyklerne og cyklede byen tynd – hele tiden følgende pokemon stop mulighederne. Vi kom langt omkring. På et par timer nåede vi 17 km og fangede 23 pokemon’er.
Halvvejs i jagten kom jeg også på – og fik jagtet en del. Selv for mig, som voksen, er det faktisk meget hyggeligt. Og Pokemon Stop stederne er alle sammen se-værdige kultursteder eller objekter, som man så får set på sin vej omkring.
Vi skal ud og lede efter pokemon’er igen resten af ferien. Men først skal de lige have fundet ud af det med serverne. For mens vi var på vej hjem fra jagten, forsvandt signalet – og derefter har det ikke været muligt at logge på. Når hele verden på en og samme gang vil spille Pokemon GO, kan selv de vildeste servere ikke følge med.
Jeg har aldrig oplevet et spil tidligere, der er gået så viralt så hurtigt. Stakkels dem, der har udviklet det. De er nu druknet i deres egen succes.