Mn daglige cykeltur

Gud, hvor var jeg stolt af mig selv i mandags – da jeg slængede benet over cyklen og moslede til København. Jeg havde ikke taget togkort med – så der var kun een måde at komme hjem på.

Og turen hjem gik også ok – selvom jeg må tilstå, at det er langt hårdere, at komme hjem, end ud. Jeg var ikke klar over det – men det ER sandt. København ligger i et dybt dybt hul – og selvom jeg troede min by lå meget langt nede – så har jeg nu fundet ud af, at det er Sjællands pendant til Himmelbjerget.

Dagen efter var jeg lige så kry. Knæerne havde dog sagt, at to veje ville det ikke blive til. Så jeg tog fra bjerget og ned i dalen København. Jeg tog af ruten Bagsværd Hovedgade, Søborghovedgade mv. Det var en dejlig strækning – og i langt højere grad lod een mærke, at man kørte ned – og ned. Men der var mange lyskryds – og man skulle forholdsvis tit standse. Selve turen var en lille kilomet længere – men tiden, jeg havde tilbragt på cyklen var den sammen. Eneste men var så, at der var så mange lyskryds, hvor jeg holdte stille – så hele turen, tog længere tid, end at tage den langs motorvejenen, hvor cykelstien er lukket næsten hele vejen.

Allerede Tirsdag vidste jeg godt, at jeg ikke kom til at cykle onsdag. Det gjorde heller ikke så meget, for onsdag skulle jeg alligevel i biffen med datteren – så det ville være rarest, hvis cyklen ikke var med.

Torsdag… hov … pludselig var klokken for mange – og jeg sad i toget.. og fredag – det ØSEDE ned – så heller ikke idag er cyklen med.

Tirsdag sad jeg og godte mig over, at jeg havde dyrket motion for 6 dage – på bare to dage. 3 timer ialt, var det blevet til, da jeg ankom til kontoret. Jeg frydede mig over, hvor aktiv jeg var, og hvor godt det gik. Og nu – fredag… hmmmmmm… ups.

Vi hopper på cyklen igen næste uge. Turen ER dejlig.