Vi pakkede let imorges – og drog sammen til eksperimentariet.
Vi har været der mange gange efterhånden – og kender hver en kringelkrog af stedet. Det dejlige er, at Jonathan er ved at være så stor, at han faktisk formår at finde rundt. Dermed er der ikke længere den store panik på, fordi han ikke LIGE står ved min side. Jeg VED, han er i bilen ved indgangen – eller ved kranen i børneområdet. Det hjælper meget på sådan en dag, at hele dagen ikke går med “Åh nej – hvor er JONATHAN?”
Det var også dejligt, fordi der rent faktisk var 5 minutter til min store datter her og der. Dermed kunne vi få lavet en høreprøve – og konstaterer, at hun høre ganske glimrende. Det skrantede mere med moderen. Min datter fandt ud af, at det må være hårdt at sidde i kørestol – for hun orkede faktisk ikke at få stolen til at bevæge sig 100 meter – tilgengæld er det en habil roer, jeg har mig. Hun vandt med næsten en hel bådslængde, da vi konkurrrede. Vi fik snakket sammen pr. parabol – og vi fik præsenteret dagens vejrudsigt af min datter. Det sidste var noget af et kunststykke – for normalt er vi vant til at se os selv i spejlet – og dermed ved hjernen, at når vi peger med højre hånd i spejlet, så er det faktisk venstre i virkeligheden. På greenscreenen var det pludseligt omvendt -for nu var det et kamera, der pegede på min datter – og dermed var det hun så, på skærmen ikke en spejlvending – men det “reelle billed”
Eksperimentariet er uden tvivl Danmarks skønneste legeplads – i hvertfald i mit hoved. Jeg ELSKER at mine unger knokler derudaf – men at de også får lidt ind på lystavlen indimellem. Min datter ville sjippe sig til at “tabe” lige så mange kalorier som der er i en gulerod. Hun måtte til sidst give op. En gulerod stod til 75 kilojoule (som jeg ikke er vant til at regne i 🙁 ) og hvis hun VIRKELIG knoklede igennem i 5 minutter, så forbrugte hun omkring 15-30 kilojoule. Stor var måbet, da hun så kunne læse, at en Mars-bar altså indeholder 1000 kilojoule.. så hvis gulerodden var svær at komme af med.. Tænk så bare på marsbaren!
Jonathan fik målt sit blodtryk. Det vil sige – hans arm var reelt for lille.. men han VILLE prøve igen og igen alligevel. Så ind med armen – hvorefter maskinen greb godt fat for at prøve at finde blodtrykket i den lille arm. Tallene var alt lige fra 95/60 til 190/180 så mon ikke det mere er tegn på, at armen var svær at finde? Moren fik tjekket sit – og kunne med stor sindsro konstaterer, at det ligger godt og stabilt, hvor det altid har ligget – og det er i den meget sunde ende.
Jeg troede, jeg lige skulle vise at mit kondital – trods vægten – er ok. Men jeg måtte ydmygt erkende, at min datters altså er lidt højere. Men mon ikke det bliver lavet om indenfor de næste uger?
Eksperimentariet er genialt, fordi det er een stor legeplads – men det er en legeplads, der gør dig nysgerrig og giver dig lyst til at vide mere. Ting man ikke anede man var nysgerrig omkring, skal pludselig udforskes. Min store datter får meget ud af besøget hver gang. Jonathan er stadig så lille, så det med LEGE nok er det vigtigste for ham. Hans leg er fortsat også så undersøgende og udforskende, at han nok ikke rigtigt opdager forskellen.
Cafeteriet viste sig fra sin gode side idag – adskillige gange. Selve cafeteriet er ikke ret godt indrettet i forhold til antallet af kunder. Det er svært for ekspedienterne, at få kunderne hurtigt nok igennem – men det er KUN grundet indretningen – for ekspedienterne er så samarbejdsvillige og søde, at man hurtigt glemmer, at det tager en evighed at få sit mad.
Første gang vi købte ind, var det til frokosten. Vi gik for sent derned – og jeg vidste det godt. Jonathan var tørstig – meget tørstig.. Og når han først er det, så skal han have væske – og det er ikke nemt for ham at forstå, at de 20 andre i køen altså også lige skal have, før han kan få. Ekspedienterne stod på PINDE for ham – og for mig. Vi bestilte to børnemadpakker – eller hvad de kalder dem. De koster 39 kr – og sammenligner man med McD må man grine hele vejen. Dagens pakke indeholdte alt, hvad der kan give en mor god samvittighed:
- En tomat
- En stor klump agurk
- En god bolle med smør ved siden af. (for ungerne opdager jo ikke, at det ikke kommer på!)
- Et kyllingelår
- Et æble
- En lille slikbanan (som så er det eneste, der bare ligner noget, der er usundt)
- og en pakke rosiner
Derudover er der gaverne. I vores var der en halskæde i hver pakke – og en skridttæller.
Bedre frokost kan man vist ikke få, når man er tre år gammel – og har brug for en masse energi til at kunne mosle videre på. Det gode er også, at det, drengen ikke fik fortæret, kunne nemt pakkes ned og være ved hånden senere – når sulten meldte sig igen.
Anden gang vi handlede ind, havde min datter tidligere fået øje på en romkugle – og stor var hendes skuffelse, da hun kom frem og romkuglerne var udsolgt. “Har I nogen romkugler ude bag ved ” spurgte jeg een af de søde ekspedienter. “Det skal jeg lige tjekke” sagde hun og gik ud. Mens hun undersøgte sagen var der MINDST fem andre ekspedienter, der var henne for at høre, om vi manglede noget. Da hun kom tilbage var det med svaret “Hvor mange skal I bruge – for så kan jeg lige rulle dem til jer” .. Og dermed fik min datter en hel nyrullet og lækker romkugle..
Alt i alt en alle tiders dag. Hvis man selv tager madpakke med, kan turen gøres ret billigt. Cafeteriet ER i den dyre ende – men det er gode råvarer – og dejlig mad – så det er ok for mig, at betale lidt ekstra.