“Vanalloner – moar!!! vanalloner”
Jeg kom til at købe 100 vandballoner på QXL – og hvis man ser bort fra at de tager en krig at fylde – og at en tredjedel af dem går i stykker, før vandet kommer i, så er det alle tiders køb.
Jonathan hviner af fryd, efterhånden som ballon efter ballon møder asfalten. “Mere mor – flere alloner!!”
Alting bliver hele tiden nemmere. Mange af de problemer, vi tidligere har haft med, at Jonathan f.eks. bare gik, er ved at være løste – for mange af dem handlede reelt om manglende kommunikation. Jonathans manglende kommunikation. Alting går meget nemmere, nu, hvor Jonathan kan give udtryk for, hvad det er han ønsker – forholdvist præcist – også selvom mor og far så indimellem må sige “nej – den går ikke lige nu”.
Idag gik vi forbi Brugsen. Derind er Jonathan løbet ind de første 100 gange. Brugsen har nemlig sådan nogle indkøbsvogne, der er biler for ungerne. Dem ELSKER Jonathan. Men nu er det nok, at jeg sætter mig på hug og forklarer Jonathan at “Jeg VED godt, at du gerne vil ind og køre bil. Jeg VED godt, at du gerne vil i Brugsen. Men det skal vi ikke. Vi skal på apoteket.” Det, at han ved, at jeg forstod, hvad det var han ville, gør det langt nemmere for ham ,at accepterer et “nej”. Det er DEJLIGT.