Vi holder sommerferie hjemme igår. Men vi skal naturligvis have oplevelser – og oplevelser har vi fået. Vi startede med hos Kildedal event, hvor vi stiftede bekendtskab med frisbee-golf, der er en hel del morsommeren, end vi egentligt havde forestillet os. Det er absolut noget, vi prøver igen.
Dernæst blev det en tur indi Leonardo Da Vincis hemmelige verden, da vi skulle finde ud af et secretroom. Alverdens koder og mærkelige tingester skulle gennemskues og bruges korrekt. Vi nåede rigtig mange udfordringer. Vi fik løst rigtig mange af opgaverne – men vi manglede to for at blive helt færdige. Men blev ret bidt af det – selvom det også var vanvittig stressende og frustrerende, fordi tiden hele tiden løb – selvom man ikke følte man fik gennemskuet, det der skulle gennemskues. Men det var sjovt!! Klart noget, jeg er klar på at prøve igen.
Drengene plagede om en Bakketur – så det blev det også til. Den største af vores drenge har fået sin kæreste med – og det er skægt at se den udvikling og den ændring, det før for ham. For han opfører sig helt anderledes, nu hvor hans kæreste går ved siden af ham – i forhold til, hvis det er hans små brødre (og stedbrødre)
Søndermarken blev gået igennem. I denne pokémon-tid fik vi jagtet en masse pokémoner og prøvet deres gymnastikområder. Vi havde een – vores mellemste dreng – med ondt i knæet, så turen blev lidt anderledes end tiltænkt. Men bestemt meget meget hyggelig.
Så var mountenbike turen mere for drengene – selv om vi som voksne, lidt blev hægtet af. Vi fandt en rute i Hareskoven, hvor der er lagt særlige spor netop til mountenbikes – og her blev drengene sluppet løs. Vi så dem igen 1½ time senere. Noget mere røde i kinderne, let svedende – og med en enkelt, der havde haft et fald – selvom der nu ikke var sket noget ved det. Alle tiders måde at blive luftet på og bruge en dejlig dag.
Kanoturen blev ganske særlig. For at få plads til alle, cyklede jeg frem og tilbage. Og de ture var ganske fantastisk. Men jeg var kun lige nået frem, før regnen kom. Det øsede ned. Det væltede ned i stænger. Men vi besluttede os for – at nu gør vi det altså alligevel.. så vi kastede os ud i det. Og det blev alle tiders tur. Vi legede tre kanoer. En til den ældste og hans kæreste. En til de to yngste og een til os selv. Og det var den helt perfekte blanding. For de tre både havde hvert deres mål: De to yngste skulle komme først. Det kom de nemt til, for der var ikke rigtig nogen af os andre, der konkurrede med dem 🙂 Min mand og jeg nød turen – og nød at få rørt os lidt. Motionen i roningen var dejlig og afvekslende i forhold til vores normale motionsformer. Og kæresteparret? De fjollede deres vej frem og legede med kønsrollerne, når hun mente, at han måtte ro hende rundt – og når hun sprøjtede en lille smule vand på ham, så fik han kastet kaskader af vand tilbage.
Og helt ekstraordinært kom min knægt – den yngste af vores drenge – på at han ville prøve en bycykel. Så den ældste på 15 år – og den yngste på 13 blev hældt til København, hvor de fandt hver deres bycykel – og så cyklede de byen tynd og fandt gode pokémon steder. Min knægt var ikke færdig med at cykle – så idag har han og jeg været på omkring 40 km rundt i byen. Superhyggeligt, selvom den eneste, der ville finde pokémons, var mig. Jeg tror bestemt ikke Jonathan er færdig med at bruge bycyklen.
Tilbage på listen over ture, vi mangler er:
Tivoli, som vi besøger på tirsdag – og treecliming på torsdag – og så skal vi på en badetur en enkelt gang. Vi afslutter ferien med en hyggelig middag med vores venner – der ligesom os, har hans, hende og deres børn.