Hermed mine egne links:

Først de billige

Københavns kommunes legepladser. Det er altid godt, at kunne finde en sådan, hvis man iøvrigt er på strøgtur.

En tur på stranden er ikke at kimse af! Og heller ikke en tur i skoven.

Badesøen i Albertslund – siger manden. “For der er gode børnebassiner”

Hjortespringsbadet siger konen – men det er vist mest af sentimentale årsager – for børnebassinen er lukket i år.

Herefter oplevelsen, der kan gøres forholdsvist billigt:

Forsøgscenteret Lejre. Jeg ELSKER det sted. Jeg nyder fornemmelsen af historie og nysgerrighed. Saglighed og eventyrlyst. Vi kommer altid hjem med bagagen fuld af gode historier og en masse viden om jernalderen.

Og så til de mere traditionelle:

Bonbon-land når vi nok ikke til i år – men det er bestemt en kandidat på listen over muligheder.

Tilgengæld tror jeg vi tager os en dag i Sommerland Sjælland

Knuthenborg Safaripark er een af de ting, jeg RIGTIG gerne vil med Jonathan i år. Jeg VED, han vil elske det. Men for vores store pige er turen vist ved at være lidt “brugt”.

Zoologisk have er der også – men den er jeg ikke alt for lun på. Jeg synes, der er lidt for mange mennesker.

Bakken og Tivoli er også hinandens konkurrenter – herhjemme bliver det Bakken, der vinder i år. (Jeg skal ikke nyde noget af, at sidde fast i himmelskibet)

På en regnvejrsdag er der også flere muligheder (Både af den billige og lidt dyrer slags)

Jeg glæder mig til at prøve et besøg på Holmegaard Glasværks det levende glasværksted, for man selv kan puste glas. Men alene tanken om store mængder glas, 1000 grader varme ovne og Jonathan er nok til at få det til at koge over for mig..

Experimentaret kan tilgengæld forvente besøg herfra. En tur der, er ALTID lykken. Det kan ikke lykkes mig at blive træt af det sted. Jonathan kan mosle og lege – og vores store datter er ved at være så stor, så hun læser med på skiltene, og rent faktisk går ud fra udstillingen klogere end hun kom ind.

Film X har jeg ikke prøvet – men vores datter er VILD med det. Jeg kender ikke selv stedet,- men det er bestemt en mulighed.

Zoologisk museum besøger vi også gerne på en regnvejrsdag.

Kom ENDELIG med bud på gode steder at tage ungerne med hen til.. Jeg vil ELSKE lidt inspiration.

/ Ideer

7 Replies

  1. Jamen – I kan da ikke springe Danmarks Akvarium over, når I alligevel er på de kanter 😉 Er sikker på at Jonathan vil elske at se fisk og padder på så tæt hold 🙂

  2. Jeg vil nu også godt slå et slag for det nye Amager Strandpark. Stort nok til, at selv når der er mange mennesker kan man sagtens være der. Og med forskellige boder med mad og drikkevarer, til helt rimelige priser. Og vælger man at bade på den side ind mod amager, inde i lagunen, så er vandet både stille og lavt på den børnevenlige måde. Og en tur i hestevogn, ude i Dyrehaven – det er også et sikkert hit her.

  3. Du behøver jo ikke sidde fast i himmelskibet….du kan jo bare lade være at sætte dig der op – Jonathan må alligevel ikke komme med;-) jeg tager ikke en tur – ene og alen af den grund, Martin var nemlig ret vild med at komme der op – så går det jo ikke jeg gør det!

  4. Jeg kan kun give Julie ret – Amager Strandpark er perfekt. Vi var der i søndags, og selvom der var maaaange mennesker, var der rigeligt med plads. Især på lagun siden hvor alle børnefamilier var!
    Vi skal i morgen prøve en skov- og bådtur ved Sophienholm. Kan ses her:
    http://www.baadfarten.dk/

  5. Du skal ikke være bange for Holmegaard glasværk! Du kan sagtens tage Jonathan med – men jeg tvivler bare på om han vil synes det er spændende.
    Jeg kan ikke huske om de har åbnet den nye udstilling andnu, men hvis de har er jeg ikke sikker på jeg ville synes det er pengene værd.
    Der er rigtig mange små glaspusterier på Nordsjælland (fandt jeg ud af da vi var på Roadtrip i lørdags) og det spændende er altså ikke at puste selv, men se en prof. gøre det 🙂

  6. Så er der jo en tur op i Frelserkirken (eller bare i Rundetårn), en tur til Frilandsmuseet, hvor der næsten altid er noget børneprogram, kanalrundfart i Kbh, picnic på Kastellet, besøg på en bondegård og se på dyr…, der er sådan set nok at gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *