Bornholms stemme

Det var egentligt ikke meningen, at vi skulle se den. Men noget gjorde lynhurtigt, at vi hang i. Egentligt havde jeg set den før, men den kunne alligevel godt tåle en opfrisker, skulle det vise sig.

Først og fremmest, er det nogle fantastiske skuespiller, der er med. Man er som skuespiller ikke uden evner, når man formår at tale bornholmsk på en måde, så det på den ene side ikke virker som en karikatur – men på den anden side, at det ikke bliver alt for alvorligt.

Grundplottet handler om Lars Erik og hans dejlige hustru Sonja. Lars Eriks liv og selvværd er bundet helt og aldeles op på, at han er en god forsørger – en stærk mand, der kan hive rigtig mange fisk i land.

Hjemmet er gennemsyret af forventningen om, at de gode tider fortsætter. Der er lånt til nyt køkken og al den slags moderne bekvemmeligheder, man nu kan få sig der i starten af 1980’erne.

Men så kommer kvoterne.

Og fra den ene dag til den anden bliver Lars Eriks indtægt 1/4 del af, hvad den var.. Een ting er lånene, der ikke længere kan betales – men også Lars Eriks selvværd og stolthed må lide et alvorligt knæk. Der er ikke ordentligt penge til lønningerne til de andre..

Hjemme prøver Sonja at få enderne til at mødes. Eftersom Lars Eriks forståelse for sig selv er, at han skal være den der bringer pengene hjem, prøver hun at skjule sin indtægt. Hun maler små bornholmske rundkirker i keramik – og tjener godt ved det..

Rædslensdagen af alle rædselsdag opstår, da alt kikser. De får afslag på adoptionen fra amtskommunen. Og da de kommer til fest – og skal danse til Vikingerne, starter der en storm, som jeg faktisk ligefrem mener at kunne huske fra min barndom. Dertil kommer at mormor dør – og kælderen oversvømmes. For ligesom at være sikker på, at der ikke KAN ske mere – overværer Lars Erik en scene, som han misforstår helt og aldeles, hvorefter han forlader Sonja og tager ud med sin kutter.

Filmen giver rigtig godt indblik, nøjagtigt HVOR svært det må have været for fiskerne på Bornholm – og alle andre steder, der kvoterne blev indført fra den ene dag til den næste. Og det giver et rigtig godt indblik i, hvordan det er, at være i en nedadgående spiral, som man ikke føler man kan komme ud af – uanset hvad man gør.

Alene sproget er så behageligt og dejligt at lytte til – med et tvist af komedie over sig.. Og så det med tøjet.. for filmen er helt sikkert baseret på det tøj, de frisurer – og den form for indretning, som vi alle havde i 80’erne.. Og hvor VAR det dog hæsligt! Jeg ser gerne Bornholms stemme igen.