Jeg tror faktisk, min favorittid på dagen, bliver den sidste halve time af min cykeltur – og så den første halvetime efter.
Når jeg får sat mig på min kontorstol, kan jeg for alvor mærke effekten af det, jeg gør ved min krop, når jeg cykler. Jeg føler næsten jeg kan hører, hvordan blodet danser Balalejka og Flaminco i mine årer. Min ubesværede vejrtrækning, som jeg kan mærke helt ned til min lungespids. Hvordan det fylder ud – og ilter. Den lette piblen af sved, der siver fra alle porrer i ansigtet – og kroppen, der taknemmeligt tager imod tilbuddet om at gearer ned – og sidde – helt stille – og bare mærke effekten af det arbejde, der netop er udført.
Pludselig er jeg kommet i tanke om, hvordan man kan drikke tre liter vand om dagen – uden at rende på toilettet hele tiden. Lige nu er jeg oppe på 1,5 liter – og har endnu ikke været afsted 🙂
Jeg har besluttet mig for, at det er UD turen jeg tager hver dag. Det kan godt være, det bare er min fantasti, men det føles som en opad stigende bakke hele vejen hjem. (Jeg troede faktisk vi boede “nede” – men det gør vi måske slet ikke?) Jeg har ingen ide om, om det er fri fantasti – og det faktum, at jeg var på arbejde mange timer – eller om der er noget i det. Faktum er – Jeg NYYYYYDER turen herind.
Og så er der noget himmelsk ved at tage afsted kl. 7. Det er inden familien er stået op. Der er rimelig stille hele vejen. Jeg møder bestemt andre cyklister – men ikke så mange, som jeg bilder mig ind, der ville være timen efter. Jeg glæder mig til at cykle med min første solopgang. Når jeg cykler om morgenen er der helt lyst, så der går lige nogle dage endnu.
Jep 🙂 Jeg sad faktisk lige og tænkte “Nå ja – så slemt var det vel heller ikke” men nu tager jeg mig sammen – og tager toget hjem.
Og så toget hjem med cyklen?
lyder som en god plan – man har lissom også bedre tid om morgenen.