JP har noget af en nyhed idag. De har opdaget, at studjur.dk bedømmer professorernes undervisning. Så vidt, jeg er orienteret, så er det ikke lige nogen ultra nyhed – jeg troede egentligt at det site havde kørt et godt stykke tid. Og jeg undrer mig bestemt ikke over det.
For mig at se, ville sådan et netværk være alle tiders hjælp for mig, hvis jeg skulle studerer. At skulle studere er faktisk en ret egoistisk ting, når man kommer så langt. Fagene skal vælges ud for at give een, den bedste mulige fremtidig uddannelse – og samtidigt en god undervisningsperiode. Stoffet – der kan være i den tunge ende – kan man selv have en rigtig god fornemmelse af på forhånd om, hvorvidt det er noget, man skal have ind med skeer – eller om det er et fag, man vil “glide igennem”. Man har selv en fornemmelse af, om man lærer bedst ved at høre stoffet, ved at læse stoffet – eller ved at se forklaringer.
At have sådan en liste over fag, man kan tage, hvor lærerne bliver bedømt ud fra deres evner til at formidle, mener jeg ville være verdens bedste redskab til at sikre sig, at man ikke er “dumpet på forhånd”. Mon ikke de fleste mennesker, har stødt på en lærer, hvor kemien i høj grad ikke var til stede – og hvor man som elev er forholdvis tabt bag en vogn, fordi læreren formidler stoffet på en for en selv, ubrugelig måde?
Een ting er stjernerne, som lærerne bliver bedømt med. Det er een bedømmelse. Noget andet er de forklaringer, folk skriver, når de bedømmer med stjerner. Her fremgår det oftes, hvad det gode ved underviseren er – eller hvad det knap så heldige er. Det er de forklaringer, jeg ville kunne bruge til en hel masse. For her ville jeg kunne sorterer de lærer fra, der forklarer stoffet på en, for mig, dårlig måde. (Jeg er bedst til underviserer, der gestikulerer – fordi jeg ved, at jeg lærer bedst ved at lytte.. og dermed skal underviseren kunne gennemgå stoffet på en forholdsvis interessant måde – selve undervisningsmaterialet må så godt være tungt og svært – bare underviseren kan tolke det mere levende.)
At underviser i den kaliber, bliver bedømt, ser jeg ikke noget odiøst i. Hvorfor er det lige, at vi gerne må vide, om bageren har snavs inde bag disken i form af en smiley, når fremtidens advokater og anklagerer ikke må vide, om et fag er dårlig undervist eller ej?
Det virker på mig som om kontrol Danmark handler meget om, at kontrollerer dem, med de laveste uddannelser – mens dem med de høje ikke skal bedømmes.. Det er de ligesom “over” det stadie.
Der er smileyer i enhver bagerbutik, så man kan gå sin vej, hvis der er for ulækkert. Men den læge, der skal operere en, og som dermed har eens liv i hænderne.. hans tabte klagesager må vi ikke se. Vi skal have kameraer op på fru Jensens værelse, så vi kan se, om plejepersonalet tiltaler hende ordentligt på Fælledgården, men ikke TALE om, at de studerende må lave et net, hvor professorer bliver bedømt på deres retoriske evner. En lastbilchauffør skal have skiver og hvad ved jeg, der beviser nøjagtigt hvor hurtigt og hvor længe, han har kørt – fordi hviletiderne skal overholdes – men ingen har problemer med, at den læge, der tager imod een, når man har slået hul i hovedet og halvdelen af hjernemassen siver ned af kinden, har været på arbejde i 23 timer – og ikke har sovet i endnu længere tid.
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår problematikken.
Jamen – behøver en hjemmeside med de studerendes bedømmelse af div. undervisere da automatisk udelukke dialog?
For nu at bruge mig selv som eksempel: Jeg kan ingen matematik overhovedet og bliver aldrig i stand til at lære det! Her ville det ved et studievalg for mig være en gave at kunne sætte mig ind i, om denne eller hin underviser benytter matematiske metoder, hvor det kan være praktisk! Ham vil jeg helt klart undgå og i stedet prøve at finde en, der kan formidle det samme stof uden brug af for mig uforståelige formler og ligninger!
Kære Puk.
Jeg kan sagtens forstå, at bedømmelsen af en lærer er HELT gal, hvis der kun er een, der vurderer læreren – og at denne er harm på læreren af en eller anden personlig årsag. Men jeg mener stadig, at det er en rigtig god ide, at lave den form for offentlig tilgængelig evaluering i det store hele. En “rigtig” evaluering ville være MANGE studerende, der gav deres anonyme besyv med. Således, at de enkelte, der havde “noget i klemme” svinder ind i undersøgelsen. Evt. kunne man vælge at fjerne “den bedste og de to værste” – for at gøre det mere retfærdigt.
Jeg vil give dig helt ret i, at det ville være bedre, hvis det var “ovenfra” styret – frem fra styret af de studerende selv. Det ville være bedre, hvis det var universitetet selv, der udbød den form for evaluering. Dermed kunne evalueringerne netop også få det omfang, som jeg beskriver, jeg ville ønske jeg kunne få – altså mere orienteret på hele undervisnignen.
Der er vel ikke nogen der “går efter undervisere” .. En underviser er jo den, der tegner klassen – og den pædagogik vedkommende ligger for dagen, tegner i høj grad kurset. Der er mennesker, der er gode til at fortælle, der er mennesker, der er gode til at finde spændende kompendier – og der er mennesker, der kan tegne og fortælle, så selv Jørgen Clevin må overgive sig. Og jeg ville skrækkelig gerne vide, hvad netop min “måske fremtidige underviser” evnede.
Alle underviser har jo fået forringet deres forhold økonomisk – og selvom nogle skulle have “flere penge” – så er det vel også rimeligt, at eleverne søger derhen. Dette ville i længden fortælle Undervisningsministeriet, at den undervisning, der er god,- også koster penge.
Jeg mener ikke det er nødvendigt, at nævne læreren ved navn – blot evnerne bliver beskrevet eller vurderet.
Mange hilsner
Pernille
Lad mig tillade mig at komme med min kommentar til dette:
For mig er der stor forskel på hvordan bedømmelser er lavet – og hvorfor de laves. Smileyer og køreskiver laves efter objektive kriterier, målinger. Og så vidt jeg ved laves de for at sikre kunder og ansatte ordentlige vilkår. Sikre at ingen arbejdsgiver kan slippe afsted med at bruge for få penge på sikkerhed osv.
At lade studerende bedømme undervisere er meget subjektivt. Som du selv skriver kan kemi betyde en del, men hvad med dårlige dage for underviseren eller den studerende?
Jeg er selv underviser, og må indrømme at en ensidig subjektiv bedømmelse af mit arbejde ikke lyder særligt attraktiv. Jeg vil til enhver tid foretrække en dialog om problemer med min undervisning.
Ikke mindst fordi jeg mener at dialog er grobunden for vores demokrati, og derfor er vigtig på alle planer.
Endelig er der for mig at se også en væsentlig forskel mellem det private og det offentlige i disse vurderinger; Det er næppe nogen hemmelighed at der de seneste år er sparet en masse på uddannelsesområdet i Danmark. Det er derfor måske ikke altid rimeligt at gå personligt efter underviserne, som givetvis har fået dårligere vilkår indenfor de seneste år.
Det være sagt så ved jeg selvfølgelig godt at der såvel indenfor undervisning som alle andre job findes folk der gør deres job dårligt. Jeg mener bare at det problem må løses af chefen på arbejdspladsen og gennem dialog, frem for ved subjektive vurderinger lagt ud på nettet.
Afslutningsvis vil jeg sige at jeg ikke bryder mig om overvågningskameraer hverken her eller der. Og at også jeg finder det horribelt at læger har alt for lange arbejdstider, men også det beror vist desværre på dårlig økonomi samt lægemangel.
Venlig sommerhilsen PUK