Nettet har gjort meget i verden nemmere. En af de ting, der er nemme nu, er håndteringen af abonnementer.
Og netop idag sad jeg og gik igennem de abonnementer, som jeg har, men som jeg egentligt ikke bruger. Jeg fik afmeldt mit ViaPlay, hvor afmeldingen gik fint. Nok fortalte ViaPlay mig, at de var kede af at miste mig – og at de rigtig gerne ville have mig tilbage, men afmeldingen skete uden større dramatik – og vupti havde jeg en kvittering i min indbakke. ViaPlay – når den helt rigtige serie, dukker op hos jer, så kommer jeg igen!
Jeg afmeldte mit endomono abonnement. Jeg må erkende, at jeg de sidste 2 måneder ikke har benyttet endomondo – og så er det dumt at have et løbende abonnement. Mit nuværende løber helt til juni næste år – så hvis jeg til den tid er kommet op på hesten igen – så vil jeg sådan set genre betale igen – for jeg har været glad for ydelserne. Jeg vil bare ikke risikerer at betale, hvis jeg fortsat har det, som jeg har det nu.
Og så var det, jeg kom til MyFitnessPal. Jeg lavede et abonnement hos dem for noget tids siden – et årsabonnement. I den periode, hvor jeg brugte app’en, var jeg sådan set glad for mit abonnement, men nu bruger jeg det ikke pt – og vil derfor ikke betale. Jeg startede på deres hjemmeside. Under Indstillinger, fandt jeg hurtigt linket “Abonnement Indstillinger”. Her klikkede jeg og fik at vide, at jeg har et premium-medlemskab. Se – det var jeg godt klar over. Ideen er, at jeg vil stoppe mit premium medlemskab. Så jeg klikker på “Subscription settings” Og her står igen, at jeg er premium medlem, at jeg betaler årligt – og prisen. Fint fint – men hvordan slipper jeg ud??
Nederst står der “Payment Methode” – og her hedder linket Manage subscription on iTunes
Og SÅ begynder det sjove. Vupti er jeg på iTunes forside? Er jeg mon intersseret i en iPhone? De kan da også tilbyde mig noget musik, hvis det skulle være? Da jeg ser efter, kan jeg se, at jeg er logget ind som mig – så det er ikke fordi, iTunes ikke ved hvem jeg er – og derfor vil have mig til at logge ind først, før jeg kan komme til mit abonnement. Næ nej.
Jeg vælger at forsøge mig på “Min account” – men her kommer der et billede fra om de orders, jeg tidligere skulle have bestilt – og her er der ingen. Så de penge, jeg har betalt for MyFitnessPal er ikke en del af mine ordre. Fedt nok. Jeg kigger rundt, for at se, hvad jeg kan finde – og der er ganske enkelt ikke et eneste link, der kan hjælpe mig til at se mine abonnementer.
Når jeg søger på “abonnement” så får jeg mulighed for at læse vilkår og betingelser – men jeg får ikke lov til at komme hen til mine abonnementer – og jeg får da slet ikke lov at slette et abonnement. 20 minutter senere stopper jeg min søgning på nettet – og overgår til min mobiltelefon.
Nu er jeg så blevet en kende stædig. For ikke på vilkår, om jeg vil betale penge til et firma, hvor jeg ikke kan få lov at stoppe mit abonnement, når jeg ønsker det – så jeg går igang med mobilen. efter ca 5-10 minutters ivrig søgen, lykkes det mig endelig at finde et sted, hvor jeg kan få lov at droppe mit abonnement. Aldrig har jeg så hidsigt ment en opsigelse af et abonemment – og MyFitnessPal er sgu ikke længere en ven. Ikke på vilkår om jeg nogensinde igen vil betale til nogen, der så fuskeragtigt ikke vil lade slippe ud af deres klør igen.