Det bliver deres – hvert år. De smukke unge mennesker. De unge mennesker – de akademiske praktikanter – midt i deres uddannelse – på vej i livet. Det bliver deres julefrokost hvert eneste år.
Men vi andre ser med glæde på. Og ikke bare med glæde – også med lykke.
Først og fremmest er de så uendelig smukke – sådan nogle 25 årige mennesker. De er rene i tanker – og i sjæl – og de er end ikke deres skønhed bevidst.
Og så det rent logiske: det er dem der kan feste. Det er dem, der kan bruge tiden på det. De kan danse og smide skoene. De kan virrer med hovederne – og skrige i takt til musikken. Gulvet og dansen er deres.. Så de kan reetlt gøre, hvad de vil.